
Combicon-programmet fra Phoenix Contact fejrer sit 50 års jubilæum i år. Siden 1972 har Combicon printklemmer og printkortstik leveret tilslutningsteknologi til overførsel af signaler, data eller effekt i en lang række applikationer.
Tilbage i 1972 blev det stadig tydeligere, at udvikling i styretavler, maskinbygning og elektricitet i stigende grad skiftede til industriel elektronik. Med KDS-klemmen til printkort, udviklede Phoenix Contact den originale klemme, som markerede virksomhedens indtræden i en verden af elektronik. Fra staten signalerede de grønne klemmer en industriel kvalitet, og det gør de stadig i dag.
I de efterfølgende årtier har produktprogrammet udviklet sig fra den ydmyge start til et konstant voksende og varieret program, som nu omfatter omkring 100 forskellige produktserier. Brugere fra hele verden bruger disse produkter i for eksempel invertere, komplekse controllere eller moderne smart home applikationer. Phoenix Contact har produceret flere milliarder Combicon printklemmer og printkortstik siden 1972.
Så hvad er det, der kendetegner denne bemærkelsesværdige succes? Det er evnen til at blive ved med at udfordre teknologien, der anvendes samt konstant at stræbe efter løsninger, som kan holde trit med udviklingen. Programmet tilpasses konstant til kundernes krav. Virksomheden reagerer altid på trends som miniaturisering og øget performance og effektivitet i printkortmontage ved at tilbyde den passende tilslutningsteknologi til opgaven.
Mon ikke også, Phoenix Contact vil bruge Electronica i München, 15. – 18. november til at fejre den undseelige, men ganske vitale komponent?
Phoenix Contact Danmark
http://www.phoenixcontact.dk

