Printeksperten Ricoh har i samarbejde med en japansk partner udviklet en 3D-printer til professionel brug, og lige nu satser virksomheden på at klæde danske produktionsvirksomheder på til at integrere teknologien, så de kan høste fordelene ved automatiseret produktion.
Mange virksomheder halter ifølge Søren Krogh-Nielsen, adm. direktør i Ricoh Danmark, desværre bagud, når det gælder digital transformation. Industri 4.0 betyder en lang række nye muligheder for alle, men det er også nu, virksomhederne skal handle for at følge med udviklingen. For produktionsvirksomheder udgør 3D-print uden tvivl en nøgleteknologi for transformationen til Industri 4.0.
I dag er 3D-print stadig ukendt territorium for mange danske produktionsvirksomheder, og derfor vil Ricoh i første omgang stase på at udvide kendskabet til teknologien og uddanne om mulighederne i produktionsformen.
Hele uddannelsessiden halter bagefter på 3D-print-området. Det kommer til at kræve en indsats at få vendt den ærgerlige tendens, og vi opfordrer kraftigt uddannelsesmarkedet – og politikerne – til at få 3D-print på skemaet, og ikke mindst til at oprette nogle kortere kurser, der kan uddanne og kvalificere operatører til at arbejde med 3D-print i produktionen.
Ricoh Danmark A/S
Tlf.: 70 10 67 68