Würth Elektronik udvider sin serie af USB-C produkter med en 24-pin fuldt konfigureret horisontal bøsning til SMT-montage. USB 3.1 Type-C connector er et high-rise design af høj kvalitet: Konnektoren tillader komplet visuel kontrol af lodningerne takket være sine to rækker à 12 kontakter. Som fuldt udstyret Type-C konnektor er den nye bøsning/interface ikke bare kompatibel med USB 3.2 Gen 1×2 for signal og USB-PD (Power Delivery) standarderne, men kan også bruges til alternative- og tilbehørsformål. De inkluderer transmission af analoge signaler via komponentens (D+/D-) pins.
WR-COM USB 3.1 Type-C High-Rise SMT er designet til mindst 10.000 matings og driftstemperaturer mellem -40°C og +120°C. Ikke bare bøsningen pins, men også de ydre stabilisering-pins i skærmningen er forgyldte i kontaktzonerne for at sikre den bedst mulige forbindelse til printet. Den stabile bøsning egner sig til alle slags forbruger- og IT-applikationer designet til at bruge de muligheder, der er til rådighed i USB 3.2 Gen 1×2 standarden med hensyn til data- og effektoverførsel. Det nyeste medlem af USB-produktfamilien kan leveres nu fra fra lager uden krav om minimumordrer, og designere kan bestille gratis samples.
Würth Elektronik tilbyder et komplet produktprogram af konnektorer, EMC-filtre, komponenter til ESD-overspændingsbeskyttelse samt AC/DC- og DC/DC-effektkonvertering til USB 3.1. Produkterne er anbefalede i flere USB Type-C referencedesigns fra førende IC-producenter. Komponenter til udvikling af USB-interfaces inkluderer eksempelvis pulsestabile WE-MPSB SMD-ferritter til hot-plugging, højeffektive trykstøbte effektspoler (WE-MAPI) til Vbus-filtre, strømkompenserede datalinjefiltre (WE-CNSW HF) samt WE-TVS dioderne til ESD-linjebeskyttelse. Som partner for udvikling af USB-løsninger leverer Würth Elektronik også adskillige applikationsnoter og referencedesigns.
Kontakt:
Würth Elektronik Danmark A/S
Tlf.: 88 43 56 00
Internalsales.dk@we-online.com


