RS Components annoncerer to nye GoPro-digitalkameraer af professionel kvalitet med et bredt udvalg af Gopro-tilbehør. Hero4 Silver og Black er de mest avancerede Gopro-kameraer til dato med høj ydeevne, indbyggede tilslutningsmuligheder og vandtæt holdbarhed.
Kameraerne er særdeles kendt i forbindelse med optagelse af actionprægede videoer af ekstremsport og en række andre forbrugerorienterede anvendelser, men de har også interessante anvendelsesmuligheder inden for erhverv og industri. Teknikere og ingeniører kan f.eks. optage daglige aktiviteter og inspektioner i forbindelse med vedligeholdelse og eftersyn.
Det nye Hero4 Silver optager video med høj opløsning i 1080p60 (1080p med 60 billeder pr. sekund) og 720p120 med virkelighedstro klarhed samt fotos med 12 megapixel med op til 30 billeder pr. sekund. Af andre funktioner kan nævnes en automatisk tilstand for lav belysning, HiLight Tag, der muliggør nem afspilning, redigering og deling, samt QuikCapture, som giver mulighed for at tænde kameraet og starte videooptagelse med et enkelt tryk på en knap. Betjeningen er nem med den indbyggede berøringsskærm, og kameraet er desuden vandtæt ned til 40m. Kameraet har indbyggede tilslutningsmuligheder via Wi-Fi og Bluetooth.
Det andet GoPro-kamera er Hero4 Black, det mest avancerede GoPro-kamera til dato. Kort fortalt har det alle funktionerne fra HERO4 Silver, men med dobbelt ydelse. Det prisvindende Hero4 Black har således en stærkere processor og kan ud over 1080p120 optage fotos i 12 megapixel med 30 fps og video af professionel kvalitet i ultrahøj opløsning (UHD) på 4K ved 30fps samt 2,7K ved 60 fps. I lighed med søstermodellen, Silver, er kameraet vandtæt ned til 40m og har indbyggede tilslutningsmuligheder via Wi-Fi og Bluetooth.
Med hvert kamera følger et genopladeligt litium-ion-batteri, buet og flad klæbebeslag, spænder med lynkobling, trevejs vippearm samt USB-kabel. Desuden medfølger Gopro Protune-softwaren, som giver mulighed for resultater af højere kvalitet fra efterbehandling, både for video og stillbilleder. Softwaren er kompatibel med en lang række professionelle farvekorrektionsværktøjer og redigeringsprogrammer samt Gopro Studio.
RS Components
Tlf.: 38 16 98 15