Nyt projektsamarbejde vil flytte grænsen for, hvad lægerne kan se på ultralydsskanninger. Ved at indsprøjte små luftbobler i blodet og følge bevægelserne, vil man kunne se blodets strømning ud i de mindste kar. Det bliver muligt at visualisere et blodkar på størrelse på 10 milliontedel meter, svarende til en tiendedel af et hår. Ved at vise og følge blodgennemstrømningen i vævet, kan det blive muligt at følge den direkte effekt af kemoterapi og strålebehandling af kræfttumorer meget tidligere.
Teknologien kan sandsynligvis gøre det muligt at måle effekten af kræftbehandlingen bare en enkelt dag efter kemoterapi, og derved bestemme den videre behandling. Ved at måle blodtilførslen til kræfttumoren vil lægerne efter kort tid kunne afgøre, om en given behandling som kemoterapi, virker. Det er disse målinger, som lægerne nu vil kunne foretage meget hurtigere og billigere end før. Hvis der ikke har været en synlig effekt kan dosis hurtigt reguleres, eller man kan forsøge en anden behandlingsmetode.
Derved vil et ultralydsapparat på størrelse med dem, der anvendes til ultralydsskanninger af gravide, kunne være et alternativ til de store og kostbare MR-skannere, der kun findes et i begrænset omfang på hospitalerne. Udover at måle mere præcist, vil undersøgelserne for mange ikke være lige så grænseoverskridende som MR skanningen, der udføres med et stort og larmende apparat, som kan opleves klaustrofobisk. Det betyder, at flere kan blive diagnosticeret på en lettere og billigere måde.
Hidtil er forsøgene udført på rotter, og her var det muligt at se, hvordan blodet løber i de yderste dele af rottens nyre og dens hjerne. Ambitionen er, at teknikken skal kunne anvendes på mennesker, og her skal man kunne kompensere for bevægelserne fra vejrtrækning og hjertelag, mens skanningen skal kunne udføres i tre dimensioner dybere ned i kroppen end på rotter.
– Der er udført indledende undersøgelser, men der er et stykke vej til, at vi kan teste det på mennesker og derved få teknologien ud i sundhedsvæsnet. Hvis det lykkes, vil denne teknologi senere kunne videreføres til også at følge og behandle andre sygdomme, som f.eks. diabetes, fortæller professor Jørgen Arendt Jensen.
Projektpartnerne har i en årrække udviklet avanceret algoritmer og udstyr til medicinsk ultralyd. Dette har blandt andet resulteret i de første 3D metoder i verden, som kan måle blodets strømning i alle retninger. Disse vil blive videreudviklet og raffineret til superopløsnings-ultralydsbilleder, og projektet inkluderer udvikling af nye ultralydsprober, algoritmer, skannere og de indledende forsøg for metoden.
Kontakt:
DTU Elektro, Professor Jørgen Arendt Jensen, 40 42 51 50
DTU Nanotech, Docent Erik Vilain Thomsen, 45 25 57 66
BK Medical, Direktør Bo Hansen, 40 50 85 51
