Wind River, der fremstiller software til intelligente konnekterede systemer, fortæller, at Airbus Defence and Space, under Airbus-gruppen nu anvender Wind Rivers VxWorks 653 Platform til sine taktiske, ubemandede fly i Atlante-serien.
Atlante er en forsvarsplatform, som er udviklet af den spanske sektor for ubemandede fly til målovervågning, skudkorrektion, skadesevaluering og lignende ISTAR missioner (intelligence, surveillance, target acquisition & reconnaissance). Atlante kan flyve på alle tidspunkter i døgnet udern alle meteorologiske forhold, og flyet kræver ikke take-off/landing airstrips.
Til Atlante har Airbus-gruppen valgt Wind Rivers VxWorks 653, som har en dokumenteret indsats i missionskritiske applikationer inden for UAV-området.
VxWorks 653 er et kommercielt produkt til sikkerhedskritiske, integrerede modulære avionics (IMA) applikationer, og softwaren er kompatibel med ARINC 653, der understøtter ARINC 653 partitionering af applikationer. I det aktuelle tilfælde kontrollerer VxWorks 653 missionscomputere og kommunikation i Atlante. Det sikrer en optimal ressourcestyring, så adskillige, uafhængige applikationer på forskellige kritiske niveauer kan fungere ud fra den samme platform.

