Den globale industri har i den grad taget de brugervenlige UR5- og UR10-robotter til sig, fordi de leverer uovertruffen ydelse i forhold til pris, og som kan arbejde ved siden af mennesker uden nogen form for afskærmning. Med den nye UR3-robot gør Universal Robots det muligt at bringe dette koncept helt ind på arbejdsbordet, hvor robotten kan arbejde side om side med medarbejderen.
Trods sine kun 11 kg har den nye kompakte bordrobot en løfteevne på 3 kg, den kan rotere 360 grader i alle led og kan rotere uendeligt i det yderste led. Disse unikke egenskaber gør UR3 til den meste fleksible og lette bordrobot på markedet.
UR3 er en optimal hjælper ved montage-, pudse-, lime- og skrueopgaver, som kræver ensartet produktkvalitet. Den nye robot kan desuden anvendes på en separat arbejdsplads, hvor den er monteret på bordet og opsamler, monterer og placerer emner i optimerede produktionsflow. Dens kompakte form og enkle programmering gør det nemt at skifte mellem opgaver og dermed tilgodese fleksible produktionsbehov, hvilket gør de samlede ejeromkostninger lave og tilbagebetalingstiden kort.
UR3 kan anvendes inden for fremstilling af alt fra medicinsk udstyr til printplader og elektroniske komponenter.
UR3 har 15 avancerede, justerbare sikkerhedsindstillinger. En af disse er den unikke kraftstyring, som gør det muligt for UR3 at begrænse kraften ved kontakt, hvis robotten støder sammen med en medarbejder. Den nye robot leveres med en standard kraftsensor på 150 Newton, men kan indstilles til at stoppe, hvis den møder en kraft på helt ned til 50 Newton.
UR3 har den samme 0,01 mm gentagelsesnøjagtighed som UR5- og UR10-robotterne og kan følge kanten på en overflade – som f.eks. en aluminiumskant rundt om en smartphone – ved at “føle” i stedet for via programmering af præcise bevægelser og koordinater, hvilket ellers ville kræve programmering af mere end 100 datapunkter.
Universal Robots
Tlf: 20 66 23 00