Razer, den førende producent af enheder og software til underholdning, har i dag annonceret lanceringen af verdens første mekaniske tastatur-switch, der er designet specifikt til spil – Razer Mechanical Switch.
Mens traditionelle mekaniske switches er skabt til skrivearbejde, er de helt nye Razer Mechanical Switches designet og udviklet fra bunden til spil. For at opnå dette er Razer gået tilbage til tegnebrættet og har fuldstændig gentænkt den traditionelle mekaniske switch.
Efter omfattende forskning har Razers prisvindende udviklere fundet den optimale aktuerings-afstand for en gaming switch ned til brøkdele af en millimeter og næsten halveret afstanden mellem aktuering og reset-punktet for at muliggøre hurtigere, mere præcise spilkommandoer sammenlignet med almindelige mekaniske switches.
Endvidere bruger de helt nye Razer Mechanical Switches en ultrapræcis fremstillingsteknologi, sammen med guldbelagte kontaktpunkter, der resulterer i en levetid på op til 60 millioner tastetryk.
Mens Razers forskere og udviklere har designet den nye Razer Mechanical Switch helt fra bunden, sker masseproduktionen hos en tredjeparts-fabrikant. For at sikre, at hver switch lever op til de krævende specifikationer, har Razer placeret sine egne eksperter i kvalitetskontrol på fabriksgulvet, for at sikre, at hver switch nøjagtigt følger de planer og specifikationer, som Razer har defineret.
Flere af verdens topatleter indenfor e-sport har testet det helt nye Razer Mechanical Switch, der er designet og udviklet fra bunden til spil. Dermed har gamere nu et alternativ til traditionelle mekaniske tastatur-switches, som er skabt til skrivearbejde.
Razer Mechanical Switch er nu tilgængelig i den nye Razer BlackWidow-familie af mekaniske spil-tastaturer, og den er åben for andre producenter af spiludstyr, der ønsker at fremstille mekaniske spil-tastaturer i den højeste kvalitet.
Razer
Web: http://www.razerzone.com