EU har sagt farvel til glødelampen. Det er godt for miljøet og energiforbruget, og det luner på el-regningen, men det kan være skidt for armaturer, man plejer at kunne dæmpe. Det er nemlig ikke alle lamper, som er lige nemme at styre med en lysdæmper. Nu bliver det lettere at vælge de rigtige lamper til lysdæmperne – og omvendt. Hjælpen kommer i form af et nyt online-værktøj fra Schneider Electric, som viser, hvilke dæmpbare LED-lyskilder, der kan dæmpes med hvilke lysdæmpere.
Det nye online-værktøj på http://www.lk.dk/dimmertool har samlet og testet en lang række af de mest almindelige dæmpbare LED-lyskilder med et bredt udvalg af lysdæmpere fra Lauritz Knudsen og Schneider Electric. Det bliver dermed nemt at matche sin lysdæmper med den rigtige lyskilde. Og omvendt.
Det er ikke muligt at slå CFL- og halogenpærer op i det nye online-værktøj. CFL-pærer har været testet, men resultaterne er for svingende til, at man kan give konkrete anbefalinger på den baggrund. Halogenpærer er derimod et sikkert valg, da de altid kan dæmpes – til gengæld er de oftest mærket med energiklasse C og derfor ikke nær så energieffektive som LED-belysning.
Samtlige LED-lyskilder og lysdæmpere i det nye online-værktøj er testet på et laboratorium, så man er sikker på at få succes i junglen af nye lyskilder.
Siden bliver løbende opdateret med nye lyskilder og dæmpere i takt med, at der kommer nye produkter på markedet.

