• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

AktueltBranchenyt12. 08. 2024 | Rolf Sylvester-Hvid

Urealistiske krav til erhvervsrettet kandidatuddannelse kan betyde færre ingeniører

AktueltBranchenyt12. 08. 2024 By Rolf Sylvester-Hvid

Trods modstand fra universiteterne er der lagt op til nye erhvervsrettede kandidatuddannelser med en arbejdsuge på op til 60 timer. Konsekvensen kan blive færre ingeniører, siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.

Kandidatudvalget er klar med en delrapport, der viser, at uenighederne vedrørende et nyt erhvervsorienteret kandidatprogram er betydelige. Foto: DTU

Nye erhvervsrettede kandidatuddannelser ligger på tegnebrættet. De indebærer minimum 25 timers virksomhedsarbejde om ugen, minimum 25 timers studietid om ugen, begrænset fleksibilitet og risiko for lang transporttid mellem arbejde og studieplads. Det fremgår af en netop offentliggjort delrapport fra Kandidatudvalget.

Men ifølge DTU’s rektor Anders Bjarklev er det en uattraktiv løsning for både studerende og virksomheder:

– Vi har fået til opgave at skabe en erhvervsrettet ingeniøruddannelse, der klæder de studerende bedst muligt på til at gå ud i erhvervslivet og løse samfundets største udfordringer. Det gør vi ikke ved at lave en uddannelse fyldt med forhindringer, siger han.

DTU’s rektor har siddet i et udvalg, hvor man har diskuteret, hvordan den nye erhvervsrettede kandidatuddannelse kunne se ud. Det er sket som led i en større universitetsreform, hvor den politiske vision har været, at langt færre studerende skulle tage en klassisk kandidatuddannelse og i stedet tage en erhvervsrettet kandidatuddannelse på op til 4 år eller en ny 1-årig kandidatuddannelse.

Universiteterne er kommet med en række forslag til udformningen af de nye erhvervsrettede kandidatuddannelser, men de er blevet afvist. ’Urimelige krav og stramme forudsætninger’ har ifølge Danske Universiteter spændt ben for en god løsning, og i et indlæg i Altinget i dag anser de det derfor ikke for muligt at omlægge 20 procent af de nuværende kandidatuddannelser til nye erhvervsrettede kandidatpladser, selvom det var den politiske intention.

Den samlede universitetssektor vurderer i stedet, at de må omlægge op imod hver fjerde kandidatuddannelse til den 1-årige kandidatuddannelse, som har været stærkt kritiseret. Den politiske aftale var oprindeligt, at kun hver tiende kandidatuddannelse skulle være 1-årig.

I aftalen var der dog ikke et ønske om at oprette 1-årige ingeniørkandidatuddannelser, fordi der allerede findes en tilsvarende diplomingeniøruddannelse. Derfor ser DTU’s rektor kun ét udfald.

– Hvis vi ikke får en fornuftig ramme til de nye erhvervsrettede kandidatuddannelser, kan vi ikke gøre dem attraktive for de studerende. Vi risikerer i stedet at uddanne færre ingeniører. Det er paradoksalt, for erhvervslivet efterspørger flere, siger Anders Bjarklev.

Samfundet betaler prisen

Ifølge en nylig analyse fra Iris Group vil sjællandske virksomheder inden for ingeniørtunge erhverv såsom life science og energi alene frem mod 2030 komme til at mangle mellem 17.000-21.000 ansatte med lange tekniske uddannelser, herunder ingeniører.

Derfor ærgrer det DTU’s rektor, at de politiske visioner ikke ledsages af realistiske betingelser:

– Uanset hvad vi gør i den her situation, er det samfundet, der kommer til at betale prisen. Vi får færre hænder til at løse klimakrisen, den grønne omstilling og udviklingen inden for life science. Det er alt det, der har betydning for os alle, siger Anders Bjarklev.

Studenterforeningen Polyteknisk Forening er enig i, at en erhvervsrettet kandidatuddannelse med en arbejdsuge på op til 60 timer er uattraktiv. De peger på, at logistikken ikke er gennemtænkt.

– Vi ved erfaringsmæssigt, at det presser de studerende, når de skal være ét sted om formiddagen og et andet om eftermiddagen. Er programmet stramt, må de droppe frokosten og de sociale ting, der foregår på campus efter studietid. Lægger man oveni det en arbejdsuge på 60 timer, kan det ikke undgå at gå ud over den generelle trivsel, siger formand i PF, Mikkel Berrig Rasmussen.

DTU har allerede en erhvervskandidatuddannelse i Kalundborg med tilknytning til Novo Nordisk. Her har de studerende arbejde og undervisning placeret i samme by, og det gør det muligt at være fleksibel. Men med kandidatreformen lægges der op til, at DTU skal oprette omtrent 450 lignende studiepladser.

– Det er langt fra realistisk. Vi kan ikke levere et tilfredsstillende set-up, hverken for de studerende eller for erhvervslivet, selvom vi gerne vil. Opfordringen herfra er derfor at justere på de reformkrav, der lige nu gør en god løsning umulig, slutter Anders Bjarklev.

Den endelige udmøntning af kandidatreformen forventes klar i oktober 2024.

Kontakt:
Anders Overgaard Bjarklev
mail: DTU-rektor@adm.dtu.dk

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Dioder og LED-displays fra Lumex; enkelt-komponenter og optoelektroniske moduler

Design & udviklingKomponenter & konnektorerProduktion03. 07. 2025

Optoelektroniske komponenter, især LED-dioder, er integrerede elementer i forbruger- og professionelle enheder til brug for bl.a. baggrundsbelysning, signalering og belysning. Lumex er en af ​​de førende amerikanske leverandører. Lumex har været på markedet i over 100 år og specialiserer sig i

Continentals eksperimentalbil genkender brugeren og kan forudse brugsmønstre

AktueltDesign & udvikling30. 06. 2025

Øget sikkerhed, komfort og intuitiv adgang er fokus i Continentals ”Intelligent Vehicle Experience Car”, der ved hjælp fra biometri og kunstig intelligens ændrer samspillet mellem maskine og menneske. Flere bilproducenter tester lige nu en række løsninger fra konceptbilen til brug i almindelige

God digital aftale, men regeringen holder foden på bremsen

AktueltBranchenytWireless & data30. 06. 2025

Regeringen har sammen med næsten alle Folketingets partier indgået en ny politisk aftale for digital infrastruktur, som Fiberalliancen betegner som bestået – men ikke uden mangler. Til trods for at ambitionerne i den nye politiske aftale er blevet forhandlet op af en række af partierne bag

Så blev det sommer igen…

BranchenytTop30. 06. 2025

Nu har vi både de lyse nætter - og måske også lyse udsigter for verden i al almindeling. Forhåbentlig også for vores hjemlige elektronikindustri. Dagens nyhedsbrev er det sidste før sommerferien. Hvor vi får nogle måneder side kiggede ind i en fremtid med meget kritiske niveauer af ufred flere

Toshiba lancerer nyt produkt i serien af dobbelte DC-børstemotorapplikationer til automotiv brug

Komponenter & konnektorer30. 06. 2025

Toshiba Electronics Europe GmbH sampler nu sin TB9M001FTG, det andet produkt i virksomhedens innovative Smart Motor Control Driver (SmartMCD) serie. Den dybt integrerede komponent er specifikt designet til at give effektiv og præcis styring af DC-børstemotorer i automotive applikationer inklusive

Automotivt kvalificerede 1.200V SiC MOSFETs i D2PAK-7 kapsling fra Nexperia

Komponenter & konnektorerPower30. 06. 2025

Nexperia lancerer en serie af højeffektive og robuste automotivt kvalificerede siliciumkarbid (SiC) MOSFETs med RDS(on) værdier på 30mΩ, 40mΩ og 60mΩ. Disse komponenter (NSF030120D7A0-Q, NSF040120D7A1-Q, NSF060120D7A0-Q), har branchens førende figures-of-merit (FoM) og blev tidligere udbudt i

Danske Scurid vandt titlen som Europas bedste robot-startup under Automatica 2025

Events30. 06. 2025

Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen "Europe's Best Robotics Startup" ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Seks lovende startups fra hele Europa indtog scenen for at

IDA advarer: Gratis internet på ferien kan blive dyrt

Wireless & data30. 06. 2025

Ud over solcreme og badetøj er computere, tablets og smartphones med øverst på pakkelisten, når mange danskere skal på sommerferie, og internetadgang rangerer efterhånden på linje med havudsigt og swimmingpool, når der skal vælges destination. - Der er ikke umiddelbart noget i vejen med, at man

Interaktiv eBook fra Mouser og TDK udforsker udfordringerne i industriel automation

Design & udvikling27. 06. 2025

Mouser Electronics, Inc. annoncerer en ny interaktiv eBook i samarbejde med TDK, én af verdens største producenter af elektroniske komponenter. Bogen udforsker de udfordringer, der i den effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed, som avancerede automations applikationer kræver. Modern Industrial

2-kanals automotive high-speed digitale isolatorer fra Toshiba

Komponenter & konnektorer27. 06. 2025

Toshiba Electronics Europe GmbH (“Toshiba”) udvider sit program af isolationskomponenter med fire AEC-Q100 kvalificerede, 2-kanals, high-speed digitale isolatorer. De nye DCM32xx00-serier supporterer stabil drift med en høj common-mode transientimmunitet (CMTI) på 100kV/µs (typ.) ved

Tilmeld Nyhedsbrev

Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  •  04-07-2025

    NPP1200 kompakt 1200W oplader og strømforsyning i ét ›

    Power Technic ApS
  •  03-07-2025

    Mouser Electronics Empowers the Future of Smart Homes with Online Resource Hub ›

    Mouser Electronics
  •  02-07-2025

    Mouser Electronics and Ampleon Enter Global Distribution Agreement to Deliver RF Power Solutions ›

    Mouser Electronics
  •  02-07-2025

    3200W strømforsyning der yder op til 37W/inch3 ›

    Power Technic ApS
  •  01-07-2025

    Mouser Electronics Honoured for Distribution Excellence by Leading Manufacturers of Electronic Components ›

    Mouser Electronics
  •  01-07-2025

    ODU præsenterer nyt push-lock medicostik ›

    ODU Denmark
  •  01-07-2025

    Medicoteknik med maksimal sikkerhed og signalintegritet ›

    ODU Denmark
  •  01-07-2025

    Berøringssikre LAMTAC® FLEX højstrømsmoduler ›

    ODU Denmark
  •  01-07-2025

    Energibesparende produktion ›

    Beckhoff Automation ApS
  •  30-06-2025

    Robust 150W konverter med indgangsspænding på 250-1500VDC ›

    Power Technic ApS

Seneste Nyheder

  • Dioder og LED-displays fra Lumex; enkelt-komponenter og optoelektroniske moduler

    03.07.2025

  • Continentals eksperimentalbil genkender brugeren og kan forudse brugsmønstre

    30.06.2025

  • God digital aftale, men regeringen holder foden på bremsen

    30.06.2025

  • Så blev det sommer igen…

    30.06.2025

  • Toshiba lancerer nyt produkt i serien af dobbelte DC-børstemotorapplikationer til automotiv brug

    30.06.2025

  • Automotivt kvalificerede 1.200V SiC MOSFETs i D2PAK-7 kapsling fra Nexperia

    30.06.2025

  • Danske Scurid vandt titlen som Europas bedste robot-startup under Automatica 2025

    30.06.2025

  • IDA advarer: Gratis internet på ferien kan blive dyrt

    30.06.2025

  • Interaktiv eBook fra Mouser og TDK udforsker udfordringerne i industriel automation

    27.06.2025

  • 2-kanals automotive high-speed digitale isolatorer fra Toshiba

    27.06.2025

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik