Trods modstand fra universiteterne er der lagt op til nye erhvervsrettede kandidatuddannelser med en arbejdsuge på op til 60 timer. Konsekvensen kan blive færre ingeniører, siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Nye erhvervsrettede kandidatuddannelser ligger på tegnebrættet. De indebærer minimum 25 timers virksomhedsarbejde om ugen, minimum 25 timers studietid om ugen, begrænset fleksibilitet og risiko for lang transporttid mellem arbejde og studieplads. Det fremgår af en netop offentliggjort delrapport fra Kandidatudvalget.
Men ifølge DTU’s rektor Anders Bjarklev er det en uattraktiv løsning for både studerende og virksomheder:
– Vi har fået til opgave at skabe en erhvervsrettet ingeniøruddannelse, der klæder de studerende bedst muligt på til at gå ud i erhvervslivet og løse samfundets største udfordringer. Det gør vi ikke ved at lave en uddannelse fyldt med forhindringer, siger han.
DTU’s rektor har siddet i et udvalg, hvor man har diskuteret, hvordan den nye erhvervsrettede kandidatuddannelse kunne se ud. Det er sket som led i en større universitetsreform, hvor den politiske vision har været, at langt færre studerende skulle tage en klassisk kandidatuddannelse og i stedet tage en erhvervsrettet kandidatuddannelse på op til 4 år eller en ny 1-årig kandidatuddannelse.
Universiteterne er kommet med en række forslag til udformningen af de nye erhvervsrettede kandidatuddannelser, men de er blevet afvist. ’Urimelige krav og stramme forudsætninger’ har ifølge Danske Universiteter spændt ben for en god løsning, og i et indlæg i Altinget i dag anser de det derfor ikke for muligt at omlægge 20 procent af de nuværende kandidatuddannelser til nye erhvervsrettede kandidatpladser, selvom det var den politiske intention.
Den samlede universitetssektor vurderer i stedet, at de må omlægge op imod hver fjerde kandidatuddannelse til den 1-årige kandidatuddannelse, som har været stærkt kritiseret. Den politiske aftale var oprindeligt, at kun hver tiende kandidatuddannelse skulle være 1-årig.
I aftalen var der dog ikke et ønske om at oprette 1-årige ingeniørkandidatuddannelser, fordi der allerede findes en tilsvarende diplomingeniøruddannelse. Derfor ser DTU’s rektor kun ét udfald.
– Hvis vi ikke får en fornuftig ramme til de nye erhvervsrettede kandidatuddannelser, kan vi ikke gøre dem attraktive for de studerende. Vi risikerer i stedet at uddanne færre ingeniører. Det er paradoksalt, for erhvervslivet efterspørger flere, siger Anders Bjarklev.
Samfundet betaler prisen
Ifølge en nylig analyse fra Iris Group vil sjællandske virksomheder inden for ingeniørtunge erhverv såsom life science og energi alene frem mod 2030 komme til at mangle mellem 17.000-21.000 ansatte med lange tekniske uddannelser, herunder ingeniører.
Derfor ærgrer det DTU’s rektor, at de politiske visioner ikke ledsages af realistiske betingelser:
– Uanset hvad vi gør i den her situation, er det samfundet, der kommer til at betale prisen. Vi får færre hænder til at løse klimakrisen, den grønne omstilling og udviklingen inden for life science. Det er alt det, der har betydning for os alle, siger Anders Bjarklev.
Studenterforeningen Polyteknisk Forening er enig i, at en erhvervsrettet kandidatuddannelse med en arbejdsuge på op til 60 timer er uattraktiv. De peger på, at logistikken ikke er gennemtænkt.
– Vi ved erfaringsmæssigt, at det presser de studerende, når de skal være ét sted om formiddagen og et andet om eftermiddagen. Er programmet stramt, må de droppe frokosten og de sociale ting, der foregår på campus efter studietid. Lægger man oveni det en arbejdsuge på 60 timer, kan det ikke undgå at gå ud over den generelle trivsel, siger formand i PF, Mikkel Berrig Rasmussen.
DTU har allerede en erhvervskandidatuddannelse i Kalundborg med tilknytning til Novo Nordisk. Her har de studerende arbejde og undervisning placeret i samme by, og det gør det muligt at være fleksibel. Men med kandidatreformen lægges der op til, at DTU skal oprette omtrent 450 lignende studiepladser.
– Det er langt fra realistisk. Vi kan ikke levere et tilfredsstillende set-up, hverken for de studerende eller for erhvervslivet, selvom vi gerne vil. Opfordringen herfra er derfor at justere på de reformkrav, der lige nu gør en god løsning umulig, slutter Anders Bjarklev.
Den endelige udmøntning af kandidatreformen forventes klar i oktober 2024.
Kontakt:
Anders Overgaard Bjarklev
mail: DTU-rektor@adm.dtu.dk
