
Texas Instruments lancerer en ny serie af industrielle MSP430 mikrocontrollere, der har integrerede smarte analoge funktioner, der både øger præcisionen og sparer omkostninger. MSP430i204x mikroerne opfylder de industrielle krav til temperatur fra –40 til 105 grader Celsius. De nye mikrocontrollere i MSP430 i-serien er gode til en række prisfølsomme industrisegmenter.
MSP430i204x-komponenternes analoge del indeholder fire integrerede sigma-delta A/D-konvertere med en præcision ned til 1 procent i smart metering produkter med et 2000:1 dynamikområde. MCU’erne inkluderer også en intern digitalt styret oscillator (DCO), der eliminerer behovet for eksterne krystaller.
Man kan med MSP430i204x skalere sine designs til at inkludere mellem 16 eller 32KB flash-memory samt analoge sigma-delta front-ends. TI understøtter komponenterne med tre omfattende TI-designs med schematics, blokdiagrammer, BOM, designfiler og testrapporter til designernes konstruktioner.
De nye mikroer kommer i 28-pin TSSOP- og 32-pin QFP-huse, så man kan udvikle kompakte, industrielle applikationer.
Texas Instruments
Web: MSP430 MCU

