• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik27. 08. 2024 | Pia Nielsen

Udtalt nørdekultur sikrer fleksibiliteten

Artikler fra Aktuel Elektronik27. 08. 2024 By Pia Nielsen

Trods sin enorme størrelse og internationale anerkendelse som Bemyndiget Organ på en række direktiver og National Certification Body i IECEE’s CB Scheme fastholder Force Technology sin ”nørdekultur”, der sikrer forståelsen for kundernes projekter og teknologier. Det giver en hurtig vej til produktgodkendelse med et effektivt pingpong mellem laboratorium og kundevirksomhed

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 8 – 2024 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Rolf Sylvester-Hvid

Skulle man spørge, om det ikke er ret dyrt at få compliance-testet og certificeret et elektronisk eller mekanisk produkt, så er svaret nok både ja og nej. Det koster selvfølgelig penge at opnå og vedligeholde en produktgodkendelse, men det er en nødvendighed, for kravene er lovpligtige. Set med danske øjne er den gode nyhed, at man faktisk ikke skal kigge så farligt langt efter hjælp til at opnå markedsadgang. Med adskillige testlaboratorier i Danmark – og også i udlandet – er hjælpen som regel lige om hjørnet. Og så går det faktisk hurtigt i Danmark.
– Vi har en udtalt nørdekultur hos Force Technology i Danmark, og det medfører en høj grad af fleksibilitet i forhold til kundeopgaverne. Vores specialister har set det meste, og derfor kan mange unoder i kundernes designs luges ud, før produkterne reelt ender i laboratoriet. Det medvirker til meget hurtige testtider og certificeringsforløb, og hvor det typisk tager seks måneder at teste og certificere et produkt i Sverige eller England, så kan vi klare tilsvarende opgaver på helt ned til tre måneder i Danmark. Det giver nogle klare fordele på markeder, hvor time-to-market ofte er afgørende for et produkts kommercielle succes, indleder salgsdirektør, Henrik Daugbjerg-Pedersen, under vores besøg hos Force Technologys imponerende faciliteter i Aarhus.
For at give en idé om størrelsen af organisationen bag Force Technology, så omsætter virksomheden med sine 950 ansatte for ca. 1,1 milliarder kroner årligt og har rundt regnet 7000 kunder, hvoraf op mod halvdelen faktisk kommer fra udlandet. Styrken for Force Technology ligger blandt andet i compliance og produkttest og i de ca. 250 unikke testfaciliteter, som Force Technology råder over i Hørsholm, Aarhus, Vejen, Västerås i Sverige og flere andre steder. Compliance & Product Testing er en stor, selvstændig division i Force Technology og er blandt andet relevant, hvis der skal testes produkter eller godkendes management-systemer.

Akkrediteringer
En meget vigtig parameter for Force Technology er akkrediteringerne. Force Technology er IECEE National Certification Body og har tre IECEE CB Scheme testlaboratorier. Desuden er Force Technology akkrediteret af Danak og Swedac og godkendt laboratorie af en række instanser. Alt udstyr, alt personale og alle processer og procedurer hos Force Technology er således under tilsyn, og dermed har produktfabrikanterne den størst mulige sikkerhed for, at både test og certificering hos Force Technology er udført helt metodekorrekt og uvildigt. Det er desuden en stor fordel, at man som kunde kan få udført stort set alle tests i forbindelse med en produktgodkendelse hos Force Technology.
Ved at have samlet utallige måle-, kalibrerings- og certificeringsekspertise i samme organisation kan Force Technology ret effektivt skalere de ydelser, som kunderne har brug for. Det medvirker til den førnævnte fleksibilitet. Der er tyngdepunkter inden for inspektion, måling og dataopsamling, test, kalibrering og analyse, og det er sådan set ligegyldigt, om der er tale om komponenter, produkter eller hele systemer. I samtlige tilfælde er services fra træning til konsulentbistand til rådighed. Kalibrering er i den forbindelse værd at nævne:
– Lokal godkendt kalibrering af måleudstyr har en meget stor betydning – ikke mindst i forhold til de meget følsomme instrumenter. Transport er ikke måleinstrumenternes bedste ven, så jo kortere transportvej mellem kunde og kalibreringsinstitut, desto mere sikker er kalibreringen. I Vejen har vi faktisk verdens største kalibreringslaboratorium til måling af gas, fortæller Henrik Daugbjerg-Pedersen.

Godkendt Teknologisk Service-virksomhed
– Vi er et såkaldt GTS-institut – Godkendt Teknisk Service – hvilket betyder, at vi udfører kontrakter for staten med det sigte at hjælpe små og mellemstore virksomheder på markedet med innovative produkter, løfte dansk industris videnniveau og arbejde for, at Danmark kan være det bedste land i verden at udvikle teknologi i, fortæller Henrik Daugbjerg-Pedersen.
Det betyder også, at Force Technology kan tilbyde nogle helt særlige testfaciliteter og specialviden. Til eksempel har man i Aarhus et meget stort ”reverberation-lab” til indstråling af store feltstyrker, hvor man kan placere et jagerfly eller store køretøjer. Maskinparken i Force Technology-laboratorierne dækker stort set alle måleforhold, man kan komme i tanke om: Spændvidden går fra standard måleudstyr til specialbyggede rum og faciliteter, og der testes produkter af alle typer; fra medicinsk udstyr til militært, fra maritimt udstyr til vindmøller, fra personlige værnemidler til netværkskabler. Og der certificeres alle de samme produkter, samt ledelsessystemer hos virksomheder.
Force kigger selvfølgelig også ind i fremtiden med i alt seks strategiske områder, hvor virksomheden vil være i den absolutte front af udbydere af de certificeringsopgaver, markedet behøver. Det er Vind, PtX, Hybridtest og Digitale Services, Life Science, Defence og Space samt Ressourcer og Circulær Økonomi. Det er alt sammen områder, hvor Danmark potentielt kan have en førende position, og hvor det giver rigtig god mening, at test-, kalibrerings- og certificeringsydelserne reelt er til stede i lokalområdet med en meget kort time-to-market.

Man vil i øvrigt kunne opleve et spændende foredrag om cybersikkerhed og NIS2-krav under den kommende E-24 messe, hvor Jeppe Bjerre fra Force Technology holder foredrag.

Billedtekster:
1: Henrik Daugbjerg-Pedersen blandt en lille del af det udstyr, der muliggør Force Technologys position som Danmarks bredest akkrediterede testhus. De viste instrumenter er til chok- og vibrationstest, salttåge og cykliske temperaturtest for at stresse produkter til hårde industrimiljøer.

2: Kun portene begrænser størrelsen af testobjekterne, der kan blive placeret i Force Technologys største radiodøde rum i Aarhus, så strengt taget kan man ikke få et jagerfly med fuldt vingefang ind i rummet, selv om der faktisk er plads. Men en lastbil kan let køre ind i rummet.

3: Et hurtigt overblik over de produkter og services, der indgår i Force Technologys program. Det skulle være meget dækkende for behovet fra dansk industri – og ikke mindst elektronik- og energisektorerne.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: Bemyndiget Organ, kalibrering, test

Seneste nyt fra redaktionen

Interaktiv eBook fra Mouser og TDK udforsker udfordringerne i industriel automation

Design & udvikling27. 06. 2025

Mouser Electronics, Inc. annoncerer en ny interaktiv eBook i samarbejde med TDK, én af verdens største producenter af elektroniske komponenter. Bogen udforsker de udfordringer, der i den effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed, som avancerede automations applikationer kræver. Modern Industrial

2-kanals automotive high-speed digitale isolatorer fra Toshiba

Komponenter & konnektorer27. 06. 2025

Toshiba Electronics Europe GmbH (“Toshiba”) udvider sit program af isolationskomponenter med fire AEC-Q100 kvalificerede, 2-kanals, high-speed digitale isolatorer. De nye DCM32xx00-serier supporterer stabil drift med en høj common-mode transientimmunitet (CMTI) på 100kV/µs (typ.) ved

Powell Electronics leverer Amphenols Tri-Start MIL-DTL-38999 Serie III til hårde miljøer

Komponenter & konnektorer27. 06. 2025

Powell Electronics lagerfører nu Amphenols Tri-Start MIL-DTL-38999 Serie III / EN3645 gevindlåste konnektorer til både generel brug og til meget hårde omgivelser. Konnektorerne sikrer en meget høj ydelse med support af drift under kraftige vibrationer. De er velegnede til sammenkobling (mating) ved

Terma ansætter politisk sværvægter til sin fortsatte internationale ekspansion

Branchenyt27. 06. 2025

Steen Hommel, tidligere ministersekretær og driftsdirektør i Udenrigsministeriet, tiltræder hos Terma som vicedirektør for offentlige anliggender, kommunikation og partnerskaber den 1. august 2025. Han bidrager med årtiers diplomatisk og strategisk erfaring til at styrke virksomhedens eksterne

EU projekt gør Europa selvforsynende med fotoniske chips

AktueltDesign & udviklingProduktion27. 06. 2025

Det europæiske ELENA projekt kan nu annoncere, at man for første gang på vores kontinent har udviklet og produceret LNOI (lithium niobate on insulator) substrater til PIC (photonic integrated circuits) kredsløb. Det er et gennembrud, som etablerer en fuld europæisk forsyningskæde for TFLN (thin-film

Internationalt partnerskab giver nyt liv til kritiske metaller i elektronikaffald

AktueltDesign & udviklingProduktion27. 06. 2025

Et nyt partnerskab vil bane vej for en fremtid, hvor den sjældne jordart neodym i brugt forbrugerelektronik får nyt liv i stedet for at gå til spilde. Partnerskabet REECirkEL kan blive en af nøglerne til at komme tættere på EU's ambitiøse mål om 25 procent genanvendelse af sjældne jordarter inden

Würth Elektronik: Dansk elektronikindustri ser nu ud til at vokse mere end bare “forsigtigt”

BranchenytProduktionTop27. 06. 2025

Vi har fået følgende indlæg fra Bo Christensen, general manager for Würth Elektronik i Danmark. Væksten i elektronikbranchen i Danmark er ofte emne for diskussion. Det er forståeligt for det har jo betydning for arbejdspladser og investeringslysten til at drive elektronikvirksomhed i Danmark.

1-kanal systeminterface-enhed til de ultrastabile højpræcisions flux-gate strømtransducere

PowerTest & mål25. 06. 2025

Danisense, den førende virksomhed inden for højpræcise strømsensorer/-transducere til krævende applikationer, introducerer nu DSSIU-1-V, der er en kombination af en low-noise strømforsyning og en interface-enhed designet til support af et bredt udsnit af Danisense flux gate strømtransducere (DCCT).

Hytek udgiver sin kursuskalender for 2. halvår af 2025 med blandt andet selektiv lodning

BranchenytEvents25. 06. 2025

Hytek har udgivet sin kursuskalender for efteråret 2025. Se hele oversigten her Nyt kursus: Selektiv lodning Overvejer ens virksomhed, ligesom mange andre, at indføre en selektiv loddeproces i stedet for den traditionelle bølgeloddeproces som en del af den grønne omstilling? Så er vores nye

Høj sikkerhed med ODU’s nye Lamtac Flex high-power moduler

Komponenter & konnektorer25. 06. 2025

Nu tilbyder ODU high-power moduler med Lamtac Flex teknologi, som giver en høj sikkerhed og brugervenlig håndtering. Modulerne er en udvidelse af konnektorserierne ODU-MAC Blue-Line og White-Line/Silver-Line. Tilsvarende power-kontakter er allerede i brug i ODU-MAC Power Connector. En ny feature

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • Mouser Electronics

    The Latest News from Mouser Electronics

  • Microchip Technology Inc.

    New Off-the-Shelf Radiation-Hardened 15W DC-DC Power Converter for Space Applications

  • GOmeasure ApS

    Støjmåling i rummet

  • Mouser Electronics

    Mouser Announces New eBook Showcasing Fundamental Motor Control Design Challenges and Solutions from Qorvo

  • Power Technic ApS

    NPB, 450-1200W Batterilader serie til både bly-syre og Li-Io

  • InnoFour

    Questa Prime becomes Questa One Sim

  • Phoenix Contact A/S

    Installationsparate tilslutningsbokse til solcelleanlæg på tage og fritstående solcelleanlæg

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Enhances TrustMANAGER Platform to Support CRA Compliance and Cybersecurity Regulations

  • Beckhoff Automation ApS

    Sikker energiforsyning med PC-baseret styring

  • EKTOS A/S

    Webinar Invitation: Architecturing Functional Safety

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik