Elma Instruments og Garant Udlejning har indgået et spændende nyt samarbejde om udlejning af test- og måleudstyr.
Elma Instruments er Skandinaviens førende distributør af test- og måleudstyr. Udover salg og service tilbyder vi også udlejning af udvalgte instrumenter. Efterspørgslen på udlejning har gennem de seneste år været stærkt stigende og derfor har der været behov for flere instrumenter og et bredere sortiment. For at optimere vores udlejningskoncept har vi derfor nu indgået et strategisk samarbejde med Garant Udlejning.
Garant Udlejning er en af de førende virksomheder inden for udlejning af maskiner, grej, værktøj og måleudstyr. Garant har ligeledes oplevet en stigende efterspørgsel på flere instrumenter til udlejning.
Elma Instruments og Garant Udlejning har derfor udvidet og sammenlagt instrumentudlejningen, sådan at virksomhederne i fællesskab får et større og meget bredere sortiment. Selve udlejningen, udlevering, forsendelse, håndtering og support vil fremover blive varetaget Garant Udlejning.
Elma Instruments og Garant Udlejning tilbyder nu mange forskellige instrument typer for udlejning i en periode, som passer til kundernes opgaver, blandt andet LAN-testere, netværkstestere, energianalysatorer, maskintestere, installationstestere, isolationstestere, kabelsøgere, feltstyrkemålere, termografikameraer, fugtmålere, ventilationsmåleudstyr og flere andre typer af måleudstyr.
Garant Udlejning
Web: http://www.garant.dk