Det er en god forretning at uddanne internationale studerende på DTU. De bliver nemlig i stort antal i landet og bruger deres ingeniøruddannelse, viser en ny rapport.
Rektor Anders Overgaard Bjarklev mener, at rapporten understreger behovet for at uddanne flere internationale studerende.
En stor andel af de udenlandske studerende, der bliver uddannet på DTU, bliver i Danmark og arbejder i årevis efter endt uddannelse. Det er en af hovedkonklusionerne i en helt ny analyse, som Damvad har lavet for DTU.
Efter seks år er 50% af de internationale dimittender stadig i landet, og derefter er det kun ganske få, der flytter, viser analysen. 13 år efter endt uddannelse er flere end 40% stadig bosat i Danmark.
Og det kan mærkes på den offentlige bundlinje. Analysen har fulgt i alt 859 internationale DTU-dimittender og viser, at de i gennemsnit bidrager med hver 3,2 millioner kroner til samfundsøkonomien over 13 år. Gennemsnittet repræsenterer både dem, der bliver og arbejder og dem, der forlader Danmark i løbet af perioden.
Det er klart bevis for, at vi bør uddanne endnu flere internationale studerende, mener rektor på DTU, Anders Overgaard Bjarklev. Selvom der er mangel på arbejdskraft, herunder ingeniører, er der i dag loft over antallet af udenlandske studerende, DTU må optage.
-Rapporten viser, at vores udenlandske studerende bidrager til det danske samfund. Dansk erhvervsliv efterspørger vores dygtige ingeniører uanset, hvor de er fra. Behovet for højt uddannede specialister er stigende, og vi har som samfund brug for flere ingeniører – både danske og udenlandske, siger Anders Bjarklev.
Fakta om Damvads rapport
Analysen har fulgt 859 internationale DTU-dimittender, der færdiggjorde en kandidatuddannelse i perioden 2007-2011. Den følger dermed dimittendernes adfærd i op til 13 år efter endt uddannelse. Læs hele rapporten ved at klikke her.
En af de internationale studerende, der er blevet i Danmark, er Mireia Marrè Badalló. Da hun i 2008 flyttede fra Barcelona til Lyngby for at uddanne sig til civilingeniør, lå det dog slet ikke i kortene, at hun skulle blive. Faktisk fortalte hun sine forældre, at hun ville være væk i to år, måske en smule længere.
Da Tomaš Cydik cirka samtidig flyttede fra Litauen for at bygge ovenpå sin bachelor i telekommunikation, var det en lignende historie. Fremtiden var åben, men i første omgang handlede det om at få en god uddannelse fra et universitet, DTU, som han havde hørt godt om fra en bekendt, der netop var blevet færdig på DTU.
Trods to vidt forskellige baggrunde og læste vidt forskellige uddannelser, gik der ikke lang tid, før deres veje krydsede:
– Vi mødtes på kollegiegangen, så at sige. Det var allerede faktisk under intro-ugen, hvor der var forskellige arrangementer for de internationale kandidatstuderende, siger Mireia Marrè Badalló.
I dag, godt 14 år senere, bor Mireia Marrè Badalló og Tomaš Cydik sammen i Danmark med deres tre år gamle søn og arbejder begge som ingeniører. Mireia Marrè Badalló er projektleder hos vindmølleproducenten Siemens Gamesa, og Tomaš Cydik er ledende testingeniør for software audioproducenten EPOS.
Den tætte tilknytning til arbejdsmarkedet er en central del af forklaringen på, hvorfor udenlandske studerende er så en god forretning for det danske samfund.
Af de 3,2 millioner kroner, som den gennemsnitlige internationale DTU-dimittend over 13 år bidrager til samfundet, består 1,6 millioner af skatter og afgifter, viser Damvads analyse. I den samme periode bruger staten omkring 300.000 kroner på først og fremmest uddannelse og sundhedsydelser til dimittenden. Tallene er et gennemsnit for alle DTU’s internationale dimittender, også dem, der forlader Danmark efter få år.
Staten ender altså med et nettooverskud på 1,3 millioner kroner for hver udenlandsk kandidatstuderende, der bliver uddannet på DTU. Derudover bidrager hver dimittend i gennemsnit til den private sektor med yderligere 1,6 millioner kroner i form af indkomst efter skat, viser rapporten.
En tilsvarende analyse, som ingeniørforeningen IDA har fået lavet, viser at de internationale dimittender fra alle landets universiteter bidrog med 26,7 milliarder til samfundsøkonomien mellem 2007 og 2020.
