
Med sit nye web-katalog gør IGE+XAO det nemt for brugerne af el-dokumentationsprogrammet SEE Electrical at hente relevante, validerede og opdaterede informationer om elektriske komponenter fra næsten 1.000 komponentleverandører.
IGE+XAO har for nylig introduceret et nyt web-katalog til sit verdenskendte el-dokumentationsprogram SEE Electrical. Kataloget indeholder mere end 600.000 validerede og opdaterede varenumre fra næsten 1000 internationale komponentleverandører.
Samtlige komponentdata, elektriske informationer og elektriske symboler i web-kataloget er blevet valideret og kontrolleret af IGE+XAO. Alle nødvendige komponentdata er med, således at man trygt kan generere alt fra styklister og reservedelslister til kontaktspejle og tavlelayout-tegninger. Samtidig hjælper det brugerne med at udfylde alle komponentinformationer korrekt, hvorved risikoen for fejl minimeres.
For brugerne er det vigtigste, at tingene fungerer – og det gør de: Brugerne vælger selv de varenumre, de ønsker at indlæse i deres typedatabase, og de downloades gnidningsfrit til SEE Electrical, hvor de kan bruges efter behov overalt i programmet. Man har altså ikke selv besværet med løbende at validere og opdatere de varenumre, man bruger. Resultatet er enklere og mere smidige arbejdsgange, langt mindre tidsforbrug og en minimering af risikoen for fejl.
Hvis man i web-kataloget mangler et varenummer fra en leverandør, kan man sende et ønske til IGE+XAO om at dette kommer med i web-kataloget. Varenumrene vil så, efter ”først-til-mølle” princippet komme med i kataloget. Har man behov for en hurtigere løsning, kan man købe et 100-klips klippekort, hvormed man kan betale for, at de ønskede varenumre kommer i web-kataloget inden for fem arbejdsdage.
IGE+XAO Nordic
Tlf. 45 94 21 00

