Et aktivt partnerskabssamarbejde mellem det internationalt anerkendte Ole Wolff Electronics A/S og Sound Hub Denmark er nu en realitet. Ole Wolff Electronics er en af de førende producenter af højkvalitets transducere; altså højttalerenheder og løsninger inden for magnetik. De fremstiller skræddersyede løsninger til en bred vifte af højt respekterede virksomheder inden for konsumentelektronikbranchen.
‘Vi har besluttet at indgå et partnerskab med Sound Hub, da vi har en fælles målgruppe, nemlig lyd- og akustikindustrien. Vi er et stort forretningspotentiale i hub’ens koncentration af kompetencer, og forventer at opnå en synergi med Sound Hub Denmark, gennem deres tiltrækning innovative og interessante lydvirksomheder. De vil hermed kunne få fordel af de løsninger, vi tilbyder’, siger Morten Kjeldsen, specialist i mikroakustik hos Ole Wolff Electronics.
Ole Wolff Electronics erhverver sig en flex plads i Sound Hub’en for herved at være en aktiv samarbejdspartner på lokationen. Først og fremmest med tilbud om mentoring og sparring til startups, og sidenhen med en hensigt om at planlægge og gennemføre events og seminarer inden for deres forretningsområde.
For virksomheder i Sound Hub’en bliver en af fordelene, at Ole Wolff Electronics produkter vil være at finde i materialebiblioteket. Derudover vil de tilbyde produkter og løsninger til prototyper på meget attraktive betingelser. Det vil give startups fordelen af lave omkostninger i de tidlige stadier af produktudviklingen. Det har allerede være relevant, i fremstillingen af prototyper til Lydkittet – en lyd-læringsplatform for ungdomsuddannelserne, der faciliteres af Sound Hub Denmark. Her udforskes STEM emner gennem lyd.
For mere information, kontakt:
Ole Wolff Electronics A/S, Morten Kjeldsen, mk@owolff.com
Sound Hub Denmark A/S, Peter Petersen, pp@soundhub.dk