Toshiba Electronics Europe GmbH lancerer en pre-driver styrings-IC til børsteløse DC-motorer (BLDC motors) til brug i industrielle og automotive applikationer. Anvendelsen omfatter elektriske pumper til vand, olie og brændstoffer samt elektriske ventilatorer.
De nye TB9062FNG pre-driver kan styre BLDC-motorer med et enkelt PWN-input (pulsbreddemodulation) uden behov for hverken højtydende mikrocontrollere eller software.
TB9062FNG har en automatisk duty-cycle genererende funktion, der justerer output PWM duty-cycle, så den passer til batterispændingen (VBAT) under start, ligesom en soft hastighedsændringsfunktion forhindrer stall ved at undertrykke pludselige ændringer i outputs PWM duty-cycle. Det er funktioner, som optræder for første gang i Toshiba-produkter, og som bidrager til en stabil motorstyring.
Den nye pre-driver IC kkræver ingen software-udvikling, da styringen foregår gennem hardwirede logikkredsløb. Der er også implementeret. VBAT overspændingsdetektering, VBAT underspændingsdetektering, overstrømsbeskyttelse samt termisk shutdown-kredsløb for at garantere en sikker drift.
Området for driftstemperatur ligger mellem -40°C og 125°C, og pre-driveren er kapslet i et lille (7,8mm x 7,6mm) SSOP24-hus.
Brug venligst nedenstående link for mere information om de nye produkter:
https://toshiba.semicon-storage.com/eu/product/linear/motordriver/detail.TB9062FNG.html