
EET Europarts har i en årrække distribueret NEC produkter med stor succes i Norge. Med en ny distributionsaftale udvides samarbejdet nu til at omfatte alle de nordiske lande.
NEC er en af de førende producenter inden for Pro AV løsninger, der blandt andet omfatter displays, PC´er, projektorer, ophæng og software. Professionelle løsninger fra NEC benyttes ofte ved installationer i lufthavne, shopping-centre, servicestationer, butikker, stadions, konferencerum, offentlige bygninger og lignende steder.
En nordisk distributionsaftale med NEC er en helt naturlig udvikling og en del af EET Europarts strategi om, at virksomheden skal være blandt de førende distributører på området for Pro AV & Digital Signage. Sideløbende har EET Europarts rekrutteret nogle af de mest kompetente folk i branchen herunder i Danmark Claus Calmar, som har arbejdet og specialiseret sig inden for dette forretningsområde gennem mange år. I Sverige har EET Europarts netop opkøbt den førende leverandør på området, Wiktors AV-Line AB, hvilket betyder, at virksomheden nu har et perfekt produkt-match til NECs sortiment.

