
Tre kompetente profiler er nu gået sammen om at skabe et nyt dansk eksporteventyr: Opfinderen, investoren og eksportspecialisten. Dermed har fynske MiR, Mobil Industrial Robots, på det helt rette tidspunkt fået det drømmehold, der skal indtage verdensmarkedet med MiRs nyskabende lille transport-robot. Markedspotentialet er kolossalt, da intern transport sker på stort set alle typer arbejdspladser, hver gang varer, post, materialer, prøver og meget andet skal videre fra én afdeling til en anden.
Navnet den nye robotstjerne er MiR100, og robotten er firkantet, hvid og med runde hjørner og hjul på. Der er tale om en højteknologisk, intelligent udgave af noget, der kan ligne et bord med hjul, og den er på størrelse med en halv europapalle. Robotten kan automatisere intern transport i virksomheder, på sygehuse og i service- og detailsektoren, og den kan tjene sig selv hjem på 12 måneder.
Den fynske investor, Søren Michael Juul Jørgensen, har netop valgt at investere et sekscifret beløb i virksomheden, som han i et års tid har være bestyrelsesmedlem for. Og det åbner døren for et kommende eksporteventyr for MIR, der er grundlagt af Niels Jul Jacobsen og bygget salgsmæssigt op af Thomas Visti.
En analyse af verdensmarkedet for mobile robotter som MiR100 viser, at der ventes en stejl vækst netop inden for dette felt. Sidste år blev der solgt 1300 mobile robotter på verdensplan, og i perioden 2014-2017 ventes en tidobling. MIR forventer i 2017 minimum en omsætning på over 30 millioner og en medarbejderstab på 30-35 personer.

