
Melexis introducerer en ny, fuldt programmerbar og ekstremt kompakt sensor-IC, der meget præcist kan måle ændringer i magnetisk flux-densitet langs X-, Y- og Z-akserne. MLX90393 er baseret på virksomhedens egen Triaxis teknologi og giver et nærmest ubegrænset antal muligheder inden for design af alle slags HMI-implementeringer (human machine interface) fra joysticks og skydere over push-/pull-kontakter, niveaureguleringer, lineære swipe-switche og drejeknapper til kompleks 3D-positionssensorer. IC trækker kun 2,5µA i tomgang og er derfor oplagt til mikroeffektapplikationer. Kredsen anvender et monolitisk pixel-celle arrangement og har et output med en 16-bits opløsning.
Med sine SPI- og I2C-interfaces kan man få adgang til MLX90393’s forskellige driftstilstande: Kontinuert, enkeltmåling, wake-up ved ændring og burst-mode. Komponentens indstillinger kan justeres under run-time afhængigt af applikationens behov. Det programmerbare område for burst mode duty cycle spænder mellem 0,1% og 100%. Med en høj duty cycle kan hurtige responstider og applikationer bedre supporteres, men omvendt vil man med en lavere duty cycle kunne holde forsyningsspændingen helt nede på 2,2V.
Den nye MLX90393 supporterer driftstemperaturer mellem -40°C og +85°C, og kredsen kommer i en 3mm x 3mm QFN-kapsling.
Melexis Microelectronics
Tlf..: http://www.melexis.com

