Toshiba Electronics Europe lancerer en ny smartwatch referencemodel med udvidede sports-, aktivitets- og livsstilfunktioner. Med afsæt i TZ1001MBG ApP Lite applikationsprocessoren giver referencen designerne et ideelt udgangspunkt for udvikling af fremtidige smartwatches til sports- og træningsapplikationer.
TZ1001 smartwatch referencemodellen gør designere i stand til at evaluere funktion og ydelse i den avancerede software og de teknologier, der er udviklet til wearables. Referencen er udstyret med et accelerometer, et gyroskop, et magnetometer og en optisk pulssensor, der kan måle bevægelse og puls. Referencemodellen giver en ideel struktur til prototyping af apparater rettet mod livsstils-og healthcare-sektorerne.
Referencemodellen følger i kølvandet på lanceringen af TZ1001MBG, et single-kapslet applikationsprocessormodul med integreret accelerometer til dataopsamling, en processor til databehandling, flash-memory til datalagring samt en Bluetooth Low Energy controller til datakommunikation. Integrationen af disse funktioner gør det muligt at udforme kompakte, letvægts wearables, som ikke kræver yderligere komponenter.
Batterilevetiden er vital for wearables, og TZ1001 smartwatch referencemodellen er specifit designet til et lavtenergiforbrug, ligesom en Bluetooth Low Energy controller sikrer en effektiv kommunikation med smartphones og tablets. Smartwatch referencemodellen er udstyret med en Toshiba trådløs power-receiver IC TC7764WBG og Toshiba fast-charger IC TC7710AWBG med henblik på nem WPC Qi trådløs opladning, ligesom der også er en micro USB-port.
Sammen med Toshiba Healthcare Solution Development Platformen (HcSDP), et sample på et brugerinterface og en tilhørende Android sample-app kan designere køre applikationer, der moniterer puls og fysisk aktivitet, og samtidigt styrer Bluetooth-kommunikation, trådløs opladning og energiforbrug.
Toshiba Electronics Europe
E-mail: solution-marketing@toshiba-components.com