Små og mellemstore virksomheder behøver ikke længere at frygte for nødstrøm til forretningskritiske enheder. Schneider Electric har netop lanceret den nye Smart UPS On-Line til små og mellemstore virksomheder. Den nye Eco-Mode bringer oppetiden og sikkerheden op på højde med de helt store UPS’er i industrien.
Den nye Smart UPS On-Line er Schneider Electrics fjerde generation enkeltfasede UPS-produktlinje. Smart UPS’en har den fordel for kunderne, at den indeholder ECO-Mode. En funktion som normalt kun ses i større enheder til brug i industrien, og som små og mellemstore virksomheder nu også kan bruge til at reducere strømforbruget og derved spare penge på energiregningen.
Når strømtilførslen er stabil, kan den køre i ECO-Mode og spare energi og ressourcer. Skulle der opstå problemer med strømtilførslen, mens UPS’en er i ECO-Mode, vil den automatisk skifte tilbage til online-mode på mindre end 10 millisekunder, hvilket forhindrer nedetid og tab af kritiske forretningsgange. Denne funktion giver Smart UPS’en en effektivitet på op til hele 97 procent. Udover at reducere strømforbruget forbedrer Smart UPS’en samtidig nedkølning af serverrummet. Mindre varme fører til længere levetid på en række nøglekomponenter som batterier.
Den nye Smart-UPS On-Line giver effektiv strømkvalitet og ydelse i en kompakt form. Det fleksible design gør det muligt at konfigurere enheden til racks eller fritstående applikationer, hvilket gør det nemt at installere og betjene den nye UPS. Et grafisk LCD-display giver real-time statusvisning af UPS’en, som kan anvendes til at identificere eventuelle strømproblemer.
Udvalgte modeller har indbygget netværkskort, som gør det nemt at tilslutte yderligere enheder. Desuden er den nye Smart-UPS i stand til at forudsige hvornår batteriet skal skiftes ud ved hjælp af få algoritmer. Det letter servicen og opgraderer sikkerheden. I tilfælde af strømsvigt gøres brugeren opmærksom på, hvilket batteri, som skal skiftes. Batterierne kan skiftes, mens UPS’en er i drift, så der ikke opstår unødvendig afbrydelser af igangværende processer. Dermed kan UPS’en beskytte udstyr, som ikke kan holde til den mindste nedgang i spænding eller variationer i frekvens.

