
Ultralydsscanning er en vanskelig disciplin. Det kræver ekspertise i billedanalyse og mange års praktisk erfaring med at scanne. Eksperterne holder ofte til på de store hospitaler, og det er et problem – for hvad gør man, når patienterne befinder sig i fjernere egne af landet?
Ultralydsscanning kan bruges i mange diagnostiske sammenhænge. Man kan for eksempel se indre blødninger, kontrollere hjertefunktion, undersøge fostre og opdage cancer. Og metoden er både billig, non-invasiv og helt uskadelig.
Men i dag giver de geografiske afstande mellem scanningslæger og patienter en række begrænsninger for brugen af ultralyd som diagnostisk metode.
Søren Pallesen, som er en af de studerende bag robotopfindelsen forklarer, at ultralydsscanning er et håndværk, og kvaliteten af den enkelte scanning er meget operatørafhængig. Metoden har et kæmpe potentiale, som ikke kan indfries i dag, fordi eksperterne er få, og udstyret er tungt, kablet og mangler mobilitet. Derfor besluttede to studerende på Århus Universitet sig for at udvikle en trådløs teknologi og dermed en telemedicinsk løsning på problemet med de geografiske afstande.
De to studerende har på bare et enkelt år lavet en færdig prototype på en robotstyret ultralydsscanner. Arbejdet er udført i forbindelse med deres kandidatprojekt på civilingeniøruddannelsen i Biomedicinsk teknologi på Aarhus Universitet.
Prototypen bygger på et system, hvor lægen kan fjernstyre en robotarm påmonteret en ultralydsprobe og dermed gennemføre scanninger med meget høj grad af præcision over store afstande.
Robotarmen stammer fra en helt almindelig industrirobot. Montagehovedet til ultralydsproben har de studerende printet i en 3D-printer. Og kommunikationen mellem læge og patient foregår via videolink, som vi kender det fra for eksempel Skype.

