Benjamin Christensen, 44 år, er blevet ansat som serviceleder hos den tekniske servicepartner CBRE Integos el-tekniske afdeling i Odense. Han kommer senest fra en stilling som serviceleder hos Kemp & Lauritzen og har en baggrund som elektriker, el-installatør og underviser.
Benjamin Christensens primære fokusområder bliver at udbygge samarbejdet med vores eksisterende kunder samt at udbygge og fremtidssikre ladeinfrastrukturen, og han vil med sine kompetencer og erfaring bidrage positivt til CBRE Integos fortsatte udvikling og vækst.