Toshiba Electronics Europe har lanceret et nyt SSD i Enterprise-klassen (eSSD), som er designet med særligt henblik på at understøtte det størst mulige anvendelsesområde inden for læseintensive anvendelser. PX03SNx-serien kan leveres med datalagringskapaciteter på 200 GB (PX03SNF020), 400GB (PX03SNF040), 800 GB (PX03SNF080) og 1,6 TB (PX03SNB160).
De nye eSSD´er med hurtige 12 Gbit/sek. SAS-3.0 grænseflader, er optimerede til læseintensive og low-write-duty datalagringsanvendelser i serversystemer, der anvendes til online-transaktioner, cloud computing, online-spil, DVI-videostreaming og omfattende dataanalyser.
PX03SNx-serien har 19nm MLC NAND og understøtter en fuld drevskrivning pr. dag med 100 % vilkårlig dataarbejdsbyrde.
eSSD med kapaciteter på 200 GB, 400 GB og 800 GB opnår sekventielle læsehastigheder på 1.100 MiB/sek., mens modellen PX03SNB160 med en kapacitet på 1,6 TB opnår sekventielle læsehastigheder på 1,060 MiB/sek. Alle drev har sekventielle skrivehastigheder på op til 380 MiB/sek., vilkårlige skrivehastigheder på op til 26.000 IOPS og vilkårlige læseshastigheder på op til 130.000 IOPS.
PX03SNx-serien er udstyret med beskyttelse mod strømtab og Toshibas robuste og højeffektive Quadruple Swing-By Code (QSBC) for forbedret fejlkorrektion og øget driftssikkerhed.
Prøveeksemplarer af drevene i PX03SNx-serien er klar til levering i denne måned; yderligere oplysninger findes på Toshibas Storage websted på http://www.storage.toshiba.eu.
Toshiba Electronics Europe
http://www.toshiba-components.com

