Conrad Business Supplies annoncerer sit eksklusive samarbejde med den nystartede Berlin-virksomhed, Relayr (iThings4U GmbH), med support af udvikling og lancering af et innovativt og banebrydende open-source ”Internet of Things” (IoT) startkit kaldet ”‘Wunderbar”. I marts i år gennemgik Wunderbar-projektet en vellykket crowdfunding-kampagne gennem hardware crowdfunding-platformen, Dragon Innovations, hvor projektet opnåede hele 120% sponsorstøtte.
Wunderbar IoT startkit’et gør det muligt for software-applikationsdesignere let og hurtigt at begynde arbejdet på trådløse applikationer og prototypekonstruktion baseret på data fra den fysiske verden uden egentligt kendskab til hardwaren. Platformen inkluderer software udviklings-kits til iOS, Android og Node.js.
Wunderbar-produktet minder i sin form over en chokolade med syv ”stykker”, der kan brydes af for at give et Wi-Fi-enabled mastermodul med Bluetooth Low Energy (BLE) samt seks tilhørende smart-sensor minimoduler. Hvert modul har BLE, en sensor eller aktuator samt et on-board batteri. Minimodulerne giver funktionalitet som lys-, farve-, afstands-, temperatur- og fugtmåling, ligesom et accelerometer, et gyroskop og en IR-fjernstyring er til rådighed. WunderBar-fællesskabet har også peget på en støjsensor, som kan inkluderes på det sjette modul. Desuden er den inkluderede Grove-konnektor fra Seeed Studio på det femte modul i stand til at give tilkobling af yderligere sensorer og aktuatorer, som er Arduino-kompatible med interface til Wunderbar-platformen.
Harald Zapp, grundlægger og CEO for relayr siger, at Relayr betragter sig som heldige ved at få Conrad Electronic til at supportere virksomhedens indsats for at skabe Open Source Internet-of-Things software og-hardware, som i sidste ende vil hjælpe Relayr til at udbrede morsomme og brugbare mobile apps og komponenter til Internet-of-Things til et globalt publikum meget hurtigere.

