RS Components har annonceret, at man nu kan levere Gadget Renesas SAKURA-kortene, som giver en brugervenlig udviklingsplatform baseret på Renesas RX-serie af flash-mikrokontrollere. Disse programmerbare universalkort tilbyder en særdeles fleksibel platform, der er velegnet til meget forskellige kompetenceniveauer inden for softwareudvikling, lige fra skoleelever til professionelle designingeniører.
Gadget Renesas er et projektkoncept udviklet af Renesas, der forbinder ideer og elektronik ved at levere printkort, som muliggør hurtigt prototyping og deling af ideer via et onlinefællesskab. Konceptet er ideelt til udvikling af en række automationsløsninger til industrien, i hjemmet, på kontorer samt inden for robotteknologi og IoT (Internet of Things).
GR-SAKURA-II- og GR-SAKURA-II-FULL-udviklingskortene er baseret på 32-bit RX63N mikrokontrolleren, specifikt R5F563NBDDFP i et 100-bens QFP-hus med 1 MB flashhukommelse, 128 KB RAM FPU og dataflash på 32 KB. MCU’en arbejder ved 3,3 V og har en frekvens på 96 MHz (med brug af en ekstern 12 MHz XO) med en sub-clock-hastighed på 32,768 kHz. RX63N-mikrokontrollerne understøttes også af udviklingssoftware, herunder en compiler online via Renesas hjemmeside samt software til udvikling af applikationer til Android-smartphones.
GR-SAKURA-platformen har et Arduino-kompatibelt kort-bundareal med C++ skabelon og biblioteker og har Arduino UNO-kompatible stiftlister, der er klar til brug sammen med Arduino shields. Kortene har desuden 51 GPIO-ben, seks analoge inputben, mikro-SD kappe, stiftlistebundareal til XBee trådløst modul, JTAG-interface, +5 V dc strømstik, bruger- og nulstillingskontakter, et Arduino Shield-interface og en række interfaces, herunder JTAG, mini-B USB-hostkonnektor og Ethernet.
GR-SAKURA-II standardversionen er bestykket med interfacekonnektorer, mens GR-SAKURA-FULL er fuldt bestykket med konnektorer, herunder: shield-stiftlister, RJ-45 Ethernet LAN-konnektor, JTAG-stiftliste, +5 V dc-strømforsyningsfatning og en mikro-SD kantstikplads.