Årets udgave af Embedded Conference Scandinavia kan fremvise en rekordstor udstilling med over 90 udstillere fra hele Europa. Det er 9. gang, at konferencen afholdes – 4. til 5. november på Kistamässan mellem Arlanda og Stockholm – og messen kan nok med en vis rette kalde sig Nordeuropas største. Forudsat, at vi tilskriver Nürnberg en placering i Central- eller Syderuropa, naturligvis.

I løbet af 4. og 5. november mødes folk fra branchen – og ikke kun fra Sverige. Sidste gang kom der besøgende fra hele 25 lande, og da halvdelen af de besøgende er ikke-svenskere, har ECS fået et berrtiget ry som en international begivenhed.
ECS har primært fokus på konferencedelen, hvor M2M, IoT, Yocto-baseret udvikling og Linux er i fokus. Den svenske Kongelige Tekniske Højskole har foruden ENEA og Nohau udviklet spændende embeddede modeller til konferencen.
Embedded Conference Scandinavia arrangeres af branscheorganisationen, Svensk Elektronik med sektionen Embedded Technology i samarbejde med Bramässor Sverige AB samt Elektronik i Norden.
For mere information, se venligst: http://www.embeddedconference.se

