
Prevas har ansat projektleder, Kim Stenild, til kontoret i Aarhus, hvor han har ansvaret for projekter indenfor især automatiserede testsystemer, og udviklingsprojekter, som blandt andet bygger på Prevas professionelle tilgang til Industriel Linux.
Kim Stenild har mange års erfaring i international projektledelse indenfor SW, HW og teknologiudvikling fra alle faser af et projekt, deriblandt planlægning, kunde- og leverandørforhandlinger, kontraktstyring, risk og change management, ressourcestyring og budgetplanlægning. Han er uddannet Elektroingeniør fra Aarhus Teknikum i 1979.
Ansættelsen sker dels for at dække det øgede behov for projektledelse af Prevas’ udviklingsprojekter, og dels fordi Prevas oplever en øget interesse for at effektivisere produktions- og udviklingstest af elektronikprodukter ved anvendelse af automatiske testanlæg eksempelvis baseret på National Instruments Labview- og Teststand-platforme.
Kim Stenild kommer til Prevas fra en lignende stilling hos Homatic Engineering.

