XP Power lancerer deres HDS-serie af 800 og 1500 watt højeffektive programmerbare AC/DC-strømforsyninger med en typisk virkningsgrad på op til 93 procent. Disse single output lavprofil strømforsyninger måler 249,0mm x 127mm x 40,9mm for 800 Watt modellerne og 280mm x 127mm x 63,5mm for 1500 Watt-versionerne, som passer ind i en industristandard 1U eller 2U profil. To frontmonterede blæsere med variabel hastighed er inkluderede i ovenstående dimensioner, og hjælper med at spare energi, samt holde støj på et minimum.
Både udgangsspænding og udgangsstrøm er programmerbar fra 0% til 105% via et seriel RS232-interface, I2C interface, 0-5 VDC input eller via en ekstern spændingsdeler. Ved at programmere udgangsstrømmen kan output ved konstantstrømsdrift reguleres ned til næsten nul volt, hvilket er væsentligt bedre end industrinormen.
HDS-serien omfatter syv modeller, der dækker de populære nominelle output spændinger fra 12 til 60 VDC. Udgangsspændingen for begge serier kan også justeres manuelt +/- 5% via en trim funktion, med henblik på at kompensere for eventuelle ledningstab eller lignende. Begge serier tilbyder også brugeren et valgbar standby output på 5 VDC / 0,5 A eller 9 VDC / 0,3 A.
XP Power ApS
Tlf.: 43 42 38 33

