Azitechs nye eventafdeling er kun lige begyndt planlægningen af events for 2014/2015, og allerede nu har de gjort et meget stort scoop. Hele fire guruer fra USA har indvilliget i at være instruktører på de kommende seminarer og workshops. De er alle eksperter i printkort og har hver deres unikke viden indenfor printkortteknik og -design.
De færreste er klar over, hvor meget man rent faktisk kan spare ved at bruge HDI effektivt i sit printkortdesign. Mange har igennem tiden undersøgt, om HDI teknologi kan spare dem for noget. De fleste er kommet til den konklusion, at prisen på printet enten bliver dyrere eller forbliver den samme som et almindeligt gennempletteret printkort med 2-4 lag ekstra. Denne konklusion gør Azitech til skamme, idet de med de rigtige metodikker og værktøjer har reduceret et 24 lags printkort med konventionelle vias til et 12 lags printkort med HDI og dermed sparet kunden på produktionsomkostninger. Metoder, der er anvendt til at løse dette så effektivt, er undervist på Azitechs seminarer og workshops. Der er store besparelse at hente, hvis man anvender de rigtige værktøjer og metodikker.
Den 19.-20. november 2014 er støj- og signal integritets-guruen, Richard Hartley instruktør ved Azitechs seminar på Radisson Blue H.C. Andersen Hotel i hjertet af Odense.
Azitech har desuden fået Dan Smith til at lave hele 2 stk. 2-dags ”hands on” HDI workshops. Dan Smith er HDI specialist og gæster Danmark den 13.-14. marts 2015. Denne workshop er kommet til som en overbygning på Richard Hartleys SI seminar, hvor Azitech har gjort den teoretiske lære omkring HDI og SI til en ”hands on” workshop. Udbyttet for deltagere på denne workshop er, at man lærer at bruge metodikker, der sætter deltagerne i stand til at bruge et EDA værktøj, så de implementerer HDI og SI på en sådan måde, at de udnytter hver kvadratcentimeter i printkortdesignet så effektivt som muligt.
Alle fremtidige events kan også findes på http://www.azitech.dk/events.

