Eaton udvider sit populære lithium-ion UPS-sortiment med 9PX lithium-ion UPS. Den nye model har en effekt på 6kVA og optimeret fjernbetjent firmware, som gør den til en komplet plug and play–løsning. Derudover kan den nye UPS let integreres med HCI- og virtualiseringsplatforme.
9PX lithium-ion UPS giver brugeren en række fordele sammenlignet med traditionelle UPS-anlæg. Modellen fylder mindre og har både længere batterilevetid og forbedret ydeevne. Den nye 9PX UPS bruger lithium-ion-batterier, der har en levetid på helt op til 8-10 år i modsætning til UPS-anlæg, der kun har en levetid på 3-5 år.
Desuden giver 9PX lithium-ion UPS 2-3 gange længere driftstid ved fuld belastning sammenlignet med bly-syre-batterier og tilbyder op til fire valgfrie eksterne batterimoduler.
Eatons 9PX lithium-ion UPS-anlæg kan anvendes enten som fritstående enhed eller som rackmonteret. De indeholder samme funktioner som UPS med almindelige bly-syre-batterier fx gruppering af last, der giver brugeren mulighed for prioriteret nedlukning samt udgangsrelæporte, der giver brugeren endnu flere kontrolmuligheder.
9PX lithium-ion rack-UPS vejer 20 procent mindre, og det udvidede batterimodul (EBM) er 40 procent lettere end 9PX UPS-modeller med bly-syre-batterier. Læs mere om UPS-løsningen her eller besøg Eatons hjemmeside