NeoCortec, producent af ultralav-effekt tovejs trådløse mesh-netværksmoduler lancerer nu sin nyeste P-serie af trådløse NeoMesh-moduler. Med antenneforbindelsen placeret under modulet på loddeøer for hurtig om nem integration med lodning til andre print gør P-seriens moduler både et mere effektivt antennedesign og en mere kompakt løsning for en sensor eller aktuator mulig. Det opfylder behovet fra kunder, som vil integrere Neocortecs NeoMesh-moduler på deres egne print, hvor antennen også allerede er integreret.
De nye NeoMesh-moduler NC1000P-8, NC1000P-9 og NC2400P fungerer ved henholdsvis 868MHz, 915MHz og 2,4GHz og udbygger den eksisterende C-serie af moduler, der er forsynet med en u.FL-konnektor, og som bruges i de tilfælde, hvor en ekstern konnektor er ønsket. Alle moduler fra NeoCortec er prisoptimale løsninger, som er lette at integrere, og modulerne egner sig til et bredt udsnit af applikationer til IoT- og cloud-baserede sensornetværk til eksempelvis smart-home og smart-workplace formål, smart-metering, sikkerhed, landbrug, transport, industri 4.0, medicoanvendelse og i fødevaredistributionen.
NeoMesh fra NeoCortec er en protokol, der gør kommunikation mellem noderne i et mesh-netværk mulig uden behov for forsyning fra elnettet af komponenterne. Alle produkter kan forsynes fra batterier – om nødvendigt også gateway’en i systemet. For at opbygge et netværk behøver man kun at aktivere to noder, og så kører applikationen. Yderligere noder vil automatisk slutte sig til det eksisterende netværk, når de bliver tændt, og netværket konfigurerer sig selv herfra med flere produkter og en større rækkevidde. NeoCortec-kommunikationsmodulerne er udstyret med en radio om NeoMesh-protokollen og kan let integreres i en sensor eller en motor.
NeoCortec
44 12 46 12


