
Et projekt fra Innovationsfonden fra 2009-2011 resulterer nu i lanceringen af den hidtil mest simple og universelt anvendelige nanoimprint-maskine. Nanoteknologivirksomheden NIL Technology har udviklet nanoimprint maskinen CNI i samarbejde med DTU Nanotech og har i årene efter Innovationsprojektet kontinuerligt forfinet og justeret teknologien.
Ifølge direktør Theodor Nielsen kan CNI nu tilbyde en ret enestående løsning til universiteter, forskningsinstitutioner og forskningsafdelinger der arbejder med nanostrukturer, da der siden opfindelsen af nanoimprint tilbage i 1995 har været stor interesse for at arbejde med denne billige form for trykning af nanostrukturer. Indtil nu har det dog krævet relativt store investeringer i maskiner for at komme i gang. Den barriere er nu skudt i sænk med den nye CNI maskine, og nu får alle mulighed for at skabe nye teknologier, som gør brug af nanostrukturer.
Teknologien i CNI har været under udvikling siden 2004, og er udviklet først på DTU Nanotech, og siden i samarbejde med NIL Technology. Samarbejdet mellem DTU Nanotech og NIL Technology blev gjort muligt med støtte fra Innovationsfonden.
CNI v2.0 er blot et produkt blandt mange i NIL Technology’s portefølje af løsninger til produktion af avancerede nanostrukturer.
Nanostrukturer muliggør en masse forskellige funktionaliteter i produkter. Nanostrukturer har længe været en helt naturlig del af computerprocessorer, men i de senere år har nanoimprint gjort det muligt at drage fordel af disse strukturer i andre sammenhænge. En anvendelse af nanostrukturer er i lysbaserede (optiske) sensorer, hvor nanostrukturerne kan give en uovertruffen følsomhed i apparater. En anden anvendelse er funktionelle overflader hvor dekorative, selv-rensende, vandafvisende og lav gnidningsmodstand effekter kan opnås blot ved at strukturere overfladen. Gennem de sidste 9 år har NIL Technology solgt disse løsninger til mere end 200 kunder fordelt på 30 lande.
NIL Technology
Web: http://www.nilt.com/cni

