Neocortec, dansk udvikler af patenteret teknologi til batteridrevne, trådløse sensor-netværk, indleder nu samarbejde med RS Components, en af verdens største online distributører af elektronikkomponenter. Dermed sikres global tilgængelighed af Neocortecs komplette portefølje af produkter.
Neomesh, den patenterede protokol til trådløs kommunikation af data ved ultra-lavt strømforbrug muliggør ekstremt lang batterilevetid for alle dele af et netværk, hele vejen fra den enkelte sensor til clouden. Desuden er Neomesh dynamisk og kan håndtere ændringer i netværksstrukturen. Netværksnoderne er flytbare og data finder automatisk den mest optimale vej gennem netværket. Desuden er Neomesh ekstremt skalerbart og muliggør netværk med op til 65.000 noder.
En stigende efterspørgsel efter Neomesh konnektivitetsløsning har gjort det nødvendigt for Neocortec at etablere en stærkere global tilstedeværelse. Det er nu lykkedes gennem det nye partnerskab med RS Components. Den komplette portefølje af NeoCortecs radiomoduler og kommunikationsprotokol bliver nu tilgængelig globalt via RS.
Den komplette portefølje af Neocortec-produkter vil være tilgængelig på RS Components’ website, inklusive radiomoduler, evaluation boards, gateway og breakout-boards.
Neocortec
Tlf.: 20 75 50 38