Knapt et år efter forsvarsforbeholdet blev afskaffet ved folkeafstemning, har et bredt flertal i Folketinget vedtaget et beslutningsforslag, der grundlæggende baner vejen for, at Danmark som det sidste EU-land nu vil deltage i Det Europæiske Forsvarsagentur samt det såkaldte PESCO-samarbejde.
– Det er en vanvittigt vigtig vedtagelse for dansk forskning og de teknologier, der kan komme både civilsamfundet og forsvaret til gavn, for nu er der i vores øjne ingen vej uden om, at man i et forsvarsforlig skal øremærke to procent af de samlede udgifter til de formål, siger Aske Nydam Guldberg, fungerende formand i IDA, der er fagforening for 148.000 medlemmer inden for it, teknik og naturvidenskab.
Danmark bruger i dag kun en mindre del af forsvarsudgifterne på forskning og teknologi, men i beslutningsforslaget fremgår det, at de deltagende lande – og altså hermed nu også Danmark – skal øge andelen med henblik på at nærme sig de to procent, hvilket i Danmark vil svare til en milliard kroner årligt.
– Der er et hav af fantastiske teknologier, som både kan beskytte Danmark og vores allierede og samtidig komme den almene befolkning til gode. Vi ser især gerne mere skub bag kvanteteknologi, som kan kortlægge i en afsindig detaljegrad, lave ubrydelig kryptering og måle nerveimpulser i hjernen, mens droner udover militære formål eksempelvis også kan flyve hjertestartere ud, som vi nu ser i et nordjysk forsøg, siger fungerende IDA-formand Aske Nydam Guldberg.
Han fremhæver desuden grønne brændstoffer og genanvendelse af militært isenkram som områder, der kan nyde godt af yderligere forskningsmidler med et såkaldt dual-use perspektiv for øje, altså med gevinster der rækker udover militære formål og som oplagt kan indgå i det kommende forsvarsforlig.
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen bakkede i marts sidste år i Berlingske Tidende op om at bruge to procent af forsvarsudgifterne til forskningog gav her udtryk for, at det i Venstres øjne skulle være nye penge, altså lægges oveni det offentlige forskningsbudget. SVM-regeringen har ikke udadtil forholdt sig til spørgsmålet forud for dagens vedtagelse.
– De er i sidste ende afgørende, at det ikke rammer det eksisterende civile forskningsbudget, hvis Danmark i forsvarsforliget endegyldigt forpligter sig til, at to procent af forsvarsmidlerne nu vil komme ny viden og nye teknologier til gavn, slutter Aske Nydam Guldberg.
Forsvarsforliget ventes forhandlet på plads inden et NATO-topmøde i Vilnius i midten af juli.
Note:
Igennem PESCO igangsættes løbende en række forsknings- og udviklingsprojekter med relevans for Danmarks og EU’s forsvar og sikkerhed. Danmark har ikke kunnet deltage i disse udviklingsprojekter – hverken universiteter, virksomheder eller myndigheder – på grund af forsvarsforbeholdet.
