Mouser Electronics, Inc. lagerfører nu Atmel’s XMEGA E-serie af mikrocontrollere, der er rettet mod pladsbegrænsede applikationer. De kompakte komponenter giver en effektivitet og en overlegen kombination af memory-størrelse, lavt strømforbrug i sleep-mode og korte wake-up tider.
Atmels AVR XMEGA E-series af 8/16-bit mikrocontrollere kan leveres fra Mouser Electronics, og de er de første AVR’er i XMEGA-serien med kun 32 pins samt mulighed for leverance i ultrasmå 4mm x 4mm QFN-huse. Disse komponenter har avancerede funktioner, som man ikke ser i andre AVR XMEGA-komponenter inklusive 16-kanaler af 12-bit ADC’er, som kører ved 300ksps, en 12-bit DAC samt et XMEGA Custom Logic (XCL) modul, der gør det muligt for designere at udforme kundespecifik glue logic til deres system.
Dertil kommer, at AVR XMEGA E mikrocontrollerne (MCU) er de mest energieffektive af alle AVR XMEGA-komponenter, hvilket fuldt ud demonstrerer potentialet i Atmels picoPower-teknologi med en overlegen blanding af memory-størrelse, lavt sleep-mode forbrug og hurtige wake-up tider.
Serien er ideel til real-time, low-latency applikationer, ballast- og board-styring, strømforsyning, DC/DC-konvertere, LED-drivere, power management og batteridrevne produkter som legetøj, ure og bærbart udstyr.
Mouser
Web: http://www.mouser.com/new/atmel/atmel-xmega-e-series-mcu/

