
Løb en helt særlig tur fra Inderhavnsbroen i Havnegade (55) med lyskæde på kroppen langs havnen i den ældste del af København – og bliv selv en del af de smukke lysinstallationer under Copenhagen Light Festival 8. februar, når dronen filmer oppefra.
Foruden den lyskæde, man får udleveret før start, opfordrer Copenhagen Light Festival alle til at iklæde sig flere lysende genstande og deltage i konkurrencen om flotteste “lyspåklædning”. Bedste påklædning vinder et hotelophold.
Copenhagen Light Festival og lysløbet startede sammen for 8 år siden. Sidste år deltog 1.200 løbere, som alle er inviteret igen. Der er to løb på henholdsvis 3km og 6,8km med start klokken 17.00 og 18.00. Pris for deltagelse er 275,- pr. deltager med halv pris for børn under 16 år.
Copenhagen Light Festival løber fra 30. januar til 22. februar hen over vinterferien med rundt regnet 50 lysinstallationer ikke bare i København, men også andre steder i Danmark.
Tilmelding til løbet 8. februar kan ske på følgende link: LYSLØB i KØBENHAVNS GADER | Copenhagen Light Festival

