LG Electronics samarbejder med Google om det kommende LG G-Watch. Det vil blive det første produkt på markedet med den nye Android platform Android Wear og dermed udvides Android platformen til også at omfatte wearables. LG G Watch vil være kompatibel med en række Android smartphones.
LG, som producerede de sidste to Nexus mobiler, Nexus 4 og Nexus 5, er en af Googles vigtigste partnere i forbindelse med det nye smartwatch, som forventes at blive lanceret i løbet af andet kvartal i 2014. Mere information om specifikationer, en global lanceringsdato og planer for Norden vil blive annonceret senere.
Produktet er spændende, da det er første skridt i retning af at flytte smartphone funktionaliteten op fra de konventionelle mobiltelefonplatforme til et regulært bærbart produkt. G-Watch vil næppe overtage mobiltelefonens rolle, men teknologien kan i høj grad aflaste mobiltelefonen, som fremover vil få en mere grafisk- og PDA-lignende rolle.

