Onlinedistributøren Reichelt Elektronik tilbyder et omfattende udvalg af LED-strømforsyninger fra producenten Meanwell. I sammenligning med konventionelle lyskilder er LED’er væsentligt mere energieffektive, og da LED’er kan styres enkeltvis, opstår der desuden helt nye anvendelsesmuligheder for disse lyskilder. En forudsætning for optimal anvendelse af LED-systemer er imidlertid altid den rigtige strømforsyning, også kaldet SMPS (switch-mode power supply), som skal svare til kravene i forbindelse med den pågældende anvendelse.
LED-lamper kan ikke selv begrænse hvor megen strøm der løber gennem dem – det gør den strømforsyning der indkoblet foran dem. Ved valget af den rigtige strømforsyning er der imidlertid nogle ting som brugeren skal være opmærksom på. En forkert installeret løsning kan ikke kun beskadige LED’en selv men også ødelægge det apparat som den installeres i. Brugere skal frem for alt være opmærksomme på parametrene driftsspænding og forbrug. Det er også vigtigt at en strømforsyning aldrig drives med 100 procents belastning – det reducerer den forventelige levetid og medfører en farlig varmeudvikling.
Alle Meanwells LED-strømforsyninger fra denne producent er beskyttet mod kortslutning, overbelastning og overspænding, og de er udstyret med en beskyttelse mod overbelastning i form af en strømbegrænser. De er certificeret i henhold til de relevante normer og opfylder alle sikkerhedskrav som stilles til LED-belysningssystemer.
Inden for det industrielle område viser yder LCM-serien op til 60 W. Strømforsyningerne er beregnet til indendørs brug. De typiske kommercielle anvendelsesområder er f.eks. LED-systemer og kontorbelysning. Basismodellerne i LCM-serien har en “2 i 1-dæmperfunktion” (ekstern spænding 0-10VDC, PWM), hvorimod modellerne LCM-40 (DA) og LCM-60 (DA) har en dæmperfunktion med trykknap. Sidstnævnte er desuden udstyret med en multi-konstantstrømsudgang som kan indstilles vi den integrerede DIP-omskifter. Via et DALI-interface kan strømforsyningerne integreres i husets automationssystem. Den nyeste omskiftertopologi sørger for en høj virkningsgrad på op til 91,5 %, og køling ved hjælp af simpel luftkonvektion giver mulighed for omgivelsestemperaturer fra -30 °C til +60 °C. En tilslutning for en optionel ekstern temperatursensor (NTC) giver desuden mulighed for temperaturkompensering til regulering af udgangsstrømmen for at sikre en lang levetid for LED’erne. LCM-serien fra MeanWell er egnet til indgangspændinger fra 180 til 295 V AC og har et totrins-PFC-filter. Op til 10 LCM-strømforsyninger kan grupperes via en separat udgang, således at en synkroniseret dæmpning af flere lamper er mulig. Via en indbygget hjælpeudgang (12 V, 50 mA) kan man f.eks. tilslutte eksterne ventilatorer.
Også til krævende gade- og halbelysning samt messe- eller showarrangementer findes der egnede strømforsyninger i reichelts sortiment: HLG-serien til professionel anvendelse sikrer en effekt på op til 320 W – og det både indendørs og udendørs. De robuste metalkabinetter er beskyttet i henhold til IP65 eller IP67 og fås således i en støv- og vandstråletæt udførelse. Udgangsspænding og strømbegrænsning kan indstilles via et internt potentiometer. HLG-serien kan dæmpes på tre forskellige måder: via en ekstern regulator, via PWM (pulse width modulation: impulsbreddemodulation) eller via en ekstern spænding på 0-10 V.
Reichelt Elektronik
Web: http://www.reichelt.de

