
Telemecanique Sensors, der er en del af Schneider Electric lancerer nu en kompakt fotoelektrisk laserføler. OsiSense XUK8T giver nu mulighed for pålidelig og effektiv aftastning af objekter mod alle typer baggrunde. Følerne hjælper kunderne med at sikre et let og stabilt flow af pakning og håndtering, når det er vigtigt at kunne måle og kontrollere afstanden af objekter på rullebåndet. Denne ultrapræcise afstandsmåling er baseret på time of flight-teknologien, som bruger lysets hastighed til hurtigt at måle afstande med. OsiSense XUK8T kommer med to analoge outputs (window mode) og to binære ouputs (grænseværdier). OsiSense XUK8T er en af de mest kompakte følere på markedet (50x50x23 mm), og den kan nemt integreres direkte i maskiner takket være den roterbare tilslutning. Desuden er XUK8T blevet designet til barske arbejdsmiljøer, hvor den både er resistant overfor kemikalier og højtryksrensning. Føleren kan også arbejde i ekstreme temperatuerer fra -40 til +50°C.
OsiSense XUK8T fra Schneider Electric er en brugervenlig føler med en intuitiv 2-kliks indstilling. Føleren kommer også med en ekstern teach-knap i tilfælde af begrænset plads. Føleren er også tilpasset til afstandsmåling eller til baggrundsafblænding. Der er autodetect på det binære output, for at gøre tilslutningen nemmere (PNP eller NPN), og den simple menu gør det muligt at konfigurere føleren ved hjælp af to tryk.
Schneider Electric
Web: http://www.tesensors.com/global/en/product/photoelectric/xu/

