
Telemecanique Sensors, der er en del af Schneider Electric, lancerer nu den nye laserføler Osisense XUK9T, som er dedikeret til at øge sikkerheden og effektiviteten i kranapplikationer. Føleren kommer med anti-kollisionstilstand til travle miljøer med flere kraner samt tandemtilstand, hvor kraner kan synkroniseres, så tunge eller lange objekter nemt kan behandles og flyttes uden risiko.
Osisense XUK9T minimerer risiko for kollision eller tabt gods i kranapplikationer. Det sørger funktionen anti-kollision for, da flere kraner i denne tilstand kan køre på samme skinner uden fare for kollision. Fleksibiliteten øges med tandem-tilstand, hvor operatøren kan bruge to synkroniserede kraner til at løfte tunge eller lange objekter.
Osisense bruger “time of flight” (TOF) til at måle afstande på op til 70 meter, hvilket giver markedets hurtigste aftastning. Fleksibiliteten er stor i den nye laserføler, hvor et tydeligt rødt laserpunkt gør det enkelt at tilpasse føler og refleks. Derudover kommer føleren med en Kompakt krop (50x50x23mm), der gør montering hurtig og enkel, mens indlæring er muligt ved hjælp af en ekstern ledning.
Schneider Electric
Web: http://www.schneider-electric.dk

