Fra den 25. november og fire dage frem vil robotterne vil slå vejen forbi København, Sønderborg, Aalborg og Horsens til skue og inspiration for alle med interesse i robotteknologi og automation. Første udstilling løer af stablen i Industriernes Hus i København og den sidste i Horsens fire dage senere.
Formålet med DIRA Roadshow er at øge kendskabet til automation og robotteknologi. ’DIRA Roadshow’ drager derfor landet rundt for at sprede budskabet om industriautomation, og den betydning det har for Danmarks konkurrenceevne.
Ud over muligheden for at opleve de nyeste teknologier og robotter på tæt hold, vil repræsentanter fra DIRA og Dansk Industri fortælle, hvordan automation og robotter i industrien kan være med til at fastholde danske arbejdspladser og dermed sikre den fremtidige vækst og velfærd i samfundet.
Interessen for at udstille på DIRA Rodshow har været enorm i år. Det vidner om, at flere danske virksomheder nu er godt i gang med at indføre robotteknologi og automatisering hertil. Robotudstillingen inkluderer blandt andet robotinstallationer fra Teknologisk Institut, BILA, RoboTool, AVS Danmark, Dansk Robot Teknik, Migatronic Automation, Motoman.
Udstillerne er alle medlem af DIRAs netværk, som ønsker at inspirere virksomheder og andre interesseret med deres kunnen på området for robotteknologi og automatisering.
Som medlem af DIRA kommer man tæt på udviklere, leverandører, aftagere, slutbrugerorganisationer og myndigheder med interesse for robotteknologi, og man bliver med til at præge udviklingen på et felt med stort samfundsmæssigt behov for handling og et stort, endnu uforløst potentiale.
Flere informationer og tilmelding på http://www.dira.dk

