En ekspertgruppe nedsat af kulturministeren har netop afleveret sine anbefalinger om, hvordan ophavsretten kan beskyttes i mødet med kunstig intelligens. Kodas juridiske og politiske direktør kalder anbefalingerne et stærkt udgangspunkt, men understreger, at det haster med politisk handling, hvis musikskabernes rettigheder skal sikres.
Den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens (AI) går stærkt, og det skaber store udfordringer for ophavsretten. Kulturministerens ekspertgruppe har nu undersøgt, om de ophavsretlige regler er ”fit for purpose” og er kommet med sine anbefalinger til mulige løsninger.
Rapporten peger på behovet for bedre beskyttelse af kunstnerne, og ekspertgruppen foreslår styrkede regler til fordel for rettighedshaverne og bedre rammer for kollektiv forvaltning.
Formålet er at styrke mulighederne for, at der kan indgås aftaler, som sikrer rimelig betaling til rettighedshaverne, når deres værker bruges til træning af AI og ved det kommercielle udbud af disse AI-tjenester. Samtidig skal menneskeskabt indhold styrkes.
AI-udviklingen kræver klare rammer nu
Kodas juridiske og politiske direktør, Nicky Trebbien, mener, at anbefalingerne giver et solidt afsæt og er et kraftigt kald på handling, men understreger, at de hurtigt bør omsættes til konkrete politiske initiativer, hvis kunstnernes rettigheder og position i den nye AI-virkelighed skal beskyttes.
– Jeg vil gerne rose ministeren for at tage initiativ til det her arbejde og for at gøre AI og ophavsret til en prioritet under det danske EU-formandskab. Ekspertgruppens anbefalinger viser klart, hvor der skal sættes ind og rummer konkrete forslag, der kan gøre en reel forskel, og som der bør arbejdes videre med. Det er en politisk hastesag at sikre kunstneres rettigheder, som lige nu er smidt under AI-bussen. Derfor opfordrer vi politikerne til med anbefalingerne i hånden at handle nu – før det er for sent, siger Nicky Trebbien.
Ophavsret og AI skal spille sammen – ikke mod hinanden
Ekspertgruppen blev nedsat af kulturministeren i juni 2024 med det formål at undersøge, om de nuværende ophavsretlige regler er tidssvarende og slår til i praksis i mødet med kunstig intelligens. Fokus har udelukkende været på de ophavsretlige aspekter og ikke den bredere samfundsmæssige regulering af AI. Samtidig har gruppen haft til opgave at sikre, at fremtidige tiltag ikke unødigt bremser innovation og udvikling af kunstig intelligens. En præmis, som Nicky Trebbien ikke er enig i:
– Innovation og ophavsret er ikke modsætninger, og i Koda er vi ikke imod kunstig intelligens. Tværtimod ser vi masser af kreative muligheder for musikproduktion og sangskrivning med hjælp fra AI. AI bør også være en ny indtægtskilde til de kreative brancher. Men hele problemet er, at AI-modeller i dag trænes på rettighedsbeskyttet indhold uden hverken tilladelse eller betaling. AI undergraver lige nu kunstnernes levebrød og dermed også samfundet, vores kultur og en ansvarlig fremtidig udvikling af teknologien. Tech-virksomhedernes opførsel skaber nemlig stor usikkerhed, da både brugere og AI-udbydere risikerer juridiske problemer, når de uden tilladelse udnytter beskyttede værker. Derfor arbejder Koda videre for klare regler, der beskytter både kunstnere og vores fælles kulturarv, fastslår Nicky Trebbien.
Det bliver nu op til politikerne at omsætte ekspertgruppens forslag til konkrete politiske initiativer.
Koda fremhæver disse seks nøgleanbefalinger fra rapporten:
1) Effektiv transparens i træningsdata: Meningsfuld og effektiv gennemsigtighed i AI’s træningsdata og indførelse af en formodningsregel om at der er brugt beskyttede værker, hvis ikke en AI-virksomhed giver fornøden transparens.
2) Effektive forbehold eller nye regler for tekst- og datamining: Markant styrkelse af rettighedshavernes “opt-out” muligheder eller indførelse af et “opt-in” krav for AI-træning. Sidstnævnte er ifølge Koda afgørende, da det bør være AI-virksomhedernes ansvar at indhente tilladelse før udnyttelse.
3) Forbedring af kollektiv licensering: Skab bedre rammevilkår for kollektive licenser til brug af ophavsretligt beskyttet indhold i AI-modeller for at sikre rimelig betaling til rettighedshaverne.
6) Krav om tekniske foranstaltninger mv.: Pålæg AI-tjenesteudbydere at indbygge effektive “guardrails” mod ulovlig upload og kopiering af beskyttet indhold.
8) Undersøgelse af styrkelse af menneskeskabt indhold: Undersøg tiltag, som en “domaine public payant”-ordning, hvor bl.a. radio/tv og streamingtjenester skal betale for at spille AI-genereret musik. Det kan afhjælpe den skæve konkurrence, der opstår, når markedet oversvømmes af gratis AI-genereret indhold – og samtidig kanalisere betaling tilbage til kunstnerne, hvis værker bruges som træningsdata.
10) Præcisering af at udbud af AI-tjenester er tilgængeliggørelse for almenheden: Lovgivningsmæssigt fastslå, at når AI-tjenester er på markedet, så betragtes det som en tilgængeliggørelse af det indhold, modellen er trænet på. Det betyder, at brugen kræver aftale og betaling til rettighedshaverne.
