
Lapp Danmark underskrev for nylig en distributionsaftale med Bopla, som er en af Europas største producenter af kapslinger med et sortiment på mere end 5.000 standardkapslinger. Aftalen betyder, at Lapp Danmark får rettighederne til distribution af Boplas produkter i Danmark, hvor interessen for kapslinger er stor.
Valget af kapsling har både indflydelse på levetiden og værdien af slutproduktet, og en model med den rigtige udformning og de rette egenskaber giver effektiv beskyttelse af elektronik og komponenter. Lapp Danmark har set en øget efterspørgsel inden for flere brancher, men på grund af de høje omkostninger ved selv at producere kapslingerne, er interessen frem for alt stor blandt mindre og mellemstore maskinproducenter.
Selv farve og form spiller en rolle og øger værdien af slutproduktet. Kapslingens design er blevet en meget vigtig konkurrencefordel, og det er også tydeligt blandt maskinproducenter. Boplas sortiment indeholder mange design- og materialevariationer og via bearbejdning, som for eksempel i form af hultagning og bestykning, kan Lapp Danmark yderligere tilpasse produkterne til kunderne. Virksomheden har eget værksted i Nyköping i Sverige, hvor kapslingerne bearbejdes i CNC-styrede maskiner for at matche kundernes specifikke behov og ønskede mål. Levering sker normalt inden for to til tre uger.
Lapp Danmark er en filial af Miltronic i Sverige og ligger i Greve, syd for København. Miltronic/Lapp Danmark kombinerer et af markedets bredeste sortimenter af kabler, specialkabler, kabeltilbehør, elkomponenter, kapslinger og automationsprodukter med høj teknisk kompetence og kvalificeret rådgivning. Virksomheden blev startet i 1965. Den er i dag et helejet datterselskab af Lapp Group og er koncernens salgsselskab på det svenske og danske marked.

