Danske Jabra, der er et af verdensførende brands indenfor professionel lyd og video, har udnævnt Daniel Johansson som Regional President North Region. Daniel skal lede Jabras salgsorganisation indenfor Enterprise på tværs af de nordiske markeder samt Storbritannien og Irland.
Daniel Johansson bringer mere end 15 års global ledererfaring inden for professionel samarbejdsteknologi med sig, hvor han tidligere har haft stillinger hos Tandberg, Cisco og Avaya. Senest var Daniel Chief Commercial Officer hos Huddly, hvor han ledede globalt salg, marketing og kanalprogrammer.
I sin rolle hos Jabra vil Daniel Johansson fokusere på at drive vækst på tværs af Jabras Enterprise-division for lyd- og videoløsninger og arbejde tæt sammen med channel teams og partnere i hele regionen.


