Knap fem år har Techno-Matic A/S i Aars arbejdet med IoT-systemet, der kan opsamle data fra en hvilken som helst maskinenhed, uanset hvor i verden den befinder sig. Forebyggelse af driftsstop og overvågning af driften foregår online, og afhængig af opsætningen, kan alle tænkelige oplysninger indhentes. Knud Sørensen, direktør hos Techno-Matic A/S, konstaterer, at der allerede er stor interesse for den innovative IoT-løsning, og efterspørgslen kommer fra vidt forskellige brancher.
Det er lige fra producenter af landbrugs- og entreprenørmaskiner til traditionelle produktionsvirksomheder og procesindustrien. Systemet tilpasses nemt det aktuelle behov for information. En maskinproducent kan for eksempel følge med i olieforbrug, kørselstimer og hydraulikstatus eller inkorporere en alarmindikator, hvis maskinen bliver overophedet. I forhold til fejlmeldinger og service kan man se præcis, hvor og hvornår der skal sættes ind”, siger han og forklarer videre, at maskiner som opererer i områder med svag dataforbindelse, har testet løsningen med succes.
Projektet opnåede i 2016 støtte fra Markedsmodningsfonden under Erhvervs- og Vækstministeriet, og de bevilgede 2,1 millioner kroner er primært investeret i at tilføre de rette kompetencer på mandskabssiden. Aars-virksomheden har det seneste år fokuseret på at tilpasse IoT-systemet forskellige kundetyper, og man har allerede en omfattende viden om potentialet.
Målgruppen bliver stadig større. Man kan koble systemet op på en hvilken som helst styring og en hvilken som helst maskine. Om det er stationære produktionslinjer, affaldssortering eller kørende maskiner er underordnet.
For nærmere information, kontakt venligst:
Techno-Matic A/S
Tlf. 96 98 77 20 / 40 28 14 81