Regeringen bevæger sig ud på et antidemokratisk skråplan, når den med en ny lov vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) hidtil usete beføjelser til at indsamle, overvåge og analysere data om alle danskeres personlige data og digitale færden.
Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen IDA, der anser lovforslaget for at være et overgreb på borgernes frihedsrettigheder, og som potentielt kan gøre uoprettelig skade på demokratiet og tilliden til offentlige myndigheder.
– Forslaget åbner for et overvågningssamfund, hvor PET ved alt om den enkelte borger. Regeringen forsøger at overbevise os om, at øget overvågning giver mere tryghed. Men det sker på bekostning af vores frihedsrettigheder, når PET får uhindret adgang til alle offentlige registre og oplysninger om folks kontakt med sundhedsvæsenet og sociale myndigheder uden konkret mistanke. Det er grænseløs snagen i danskernes privatliv, siger Grit Munk, der er digitaliseringspolitisk chef i IDA.
Ifølge regeringen skal loven træde i kraft 1. juli, hvor PET altså får grønt lys til at indhente ”større sammenhængende datasæt”, som kan samkøres med massive mængder af data fra sociale medier, onlineaktiviteter og registre fra enhver tænkelig myndighed.
Det gælder også sundhedsmyndighederne, som får pligt til at give data om patienterne videre til PET uden at stille spørgsmål.
– Der er udsigt til en datahøst af personfølsomme oplysninger uden sidestykke. Samtidig udhuler regeringen det helt essentielle princip om lægernes tavshedspligt. Vi risikerer at tabe borgernes tillid til offentlige myndigheder på gulvet, når alle informationer potentielt kan blive delt med PET, siger Grit Munk.
Derfor opfordrer IDA politikerne til at lytte til anbefalingerne fra tænketanken Justitia og nedsætte en privatlivskommission, som kan foretage grundige analyser af, hvilken indvirkning det har på borgerens ytrings- og forsamlingsfrihed, når stadig større dele af samfundet og vores privatliv bliver overvåget.
– Vi har brug for en tænkepause, hvor vi kortlægger konsekvenserne af den allerede eksisterende overvågning. Det her er jo ikke det eneste tiltag til mere overvågning. Vi bliver også nødt til at se på ansigtsgenkendelse og den øgede brug af overvågningskameraer. Overvågning er per definition et indgreb i vores privatliv, og spørgsmålet er, om det er borgerne eller overvågningsstaten, der vinder på regeringens nye forslag, siger Grit Munk og fremhæver, at PET skal kunne opbevare data i 20 år.
Hun er bekymret for, at den grænseløse overvågning får borgerne til at overveje, om de overhovedet skal gå til lægen, hvilke bøger de tør låne på biblioteket, hvilke hjemmesider man besøger, og om man tør gå til debataften, valgmøder eller deltage i en ellers helt lovlig demonstration.
– Hvis vi holder op med at benytte os af vores grundlovssikrede ret til at ytre og forsamle os af bekymring for, hvordan det vil blive vurderet af PET, så har vi ikke længere et frit samfund. Det er jo de mindste personlige detaljer, der kan blive samlet op og indgå i PET’s nye analysemodeller, som ved hjælp af maskinlæring kan skabe meget præcise profiler af alle borgere, advarer Grit Munk, der peger på, at det er uklart for borgerne, hvordan og hvornår overvågningen finder sted, og hvilke informationer, der videregives til PET.
– Hvis alle borgernes aktiviteter i både den digitale og fysiske verden registreres og arkiveres af PET, er det alvorlig risiko for at underminimere demokratiets grundpiller. Derfor bør forslaget skrottes, slutter Grit Munk.
