Udsigten til at der skæres i mange kandidatuddannelser er ikke ligefrem noget, der vil komme til at lokke flere internationale studerende til Danmark. I hvert fald er begejstringen ikke stor blandt de omkring 500 internationale studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, der medvirker i en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA.
Godt hver anden af de medvirkende er negative eller meget negative når de skal vurdere den forkortede kandidatuddannelse, mens kun lige i underkanten af hver tredje er positive eller meget positive.
Variationer af erhvervskandidatuddannelserne bliver bedre modtaget af de internationale studerende, men den nuværende to-årige kandidatuddannelse er den absolut mest foretrukne, viser undersøgelsen.
IDAs formand Laura Klitgaard kan godt følge udmeldingen fra de internationale studerende:
– Hvis vi som nation fortsat skal kunne tiltrække internationale studerende til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, skal vi nok passe på med at nedgradere vores uddannelser. Det er tydeligvis den to-årige kandidatuddannelse, der tiltaler de internationale studerende mest, og derfor kan det også blive en dårlig forretning, hvis der bliver skåret i antallet af dem, siger hun.
Derudover er det ifølge Laura Klitgaard vigtigt, at de nye erhvervskandidatuddannelser indrettes, så de reelt kan blive en stor kanal til at rekruttere internationale studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som bagefter kan glide ind på det danske arbejdsmarked.
– Det kræver, at der lempes på de bindinger, der i universitetsreformen lige nu. Vi har sammen med flere andre slået til lyd for en model for erhvervskandidaten, som strækker sig over tre år, og hvor det første år er fuldtidsstudier. Vi tror på, at det er en model, som kan fungere i virkelighedens verden. De studerende – og især hvis de kommer fra udlandet – skal nå at lande godt på kandidatuddannelsen, før de skal ud i virksomhederne. Desværre kan den model ikke rummes inden for de meget stramme og ufleksible rammer, der er lagt ind i den politiske aftale. Det må der simpelthen laves om på, mener Laura Klitgaard.
Udover at de internationale studerende er helt vitale for danske virksomheder, bidrager dimittender med international baggrund stort til samfundsøkonomien. Selvom nogle modtager SU, og nogle rejser hjem, når de har færdiggjort deres uddannelse, er bidraget fra hver dimittend i gennemsnit med mere end 2 millioner kroner over en 13-årig periode, viser en analyse fra Damvad Analytics.
